Tip os

Herning Kommune

Herning Kommune

Herning Kommune blev skabt i 2007, efter Kommunalreformen. Kommunen er en sammenlægning af de følgende kommuner: Aulum-Haderup Kommune, Herning Kommune (1970-2006), Trehøje Kommune og Aaskov Kommune. Der bor 86.321 (2012) mennesker i kommunen.

Planer i Herning Kommune

D. 8. maj 2012 godkendte Herning Byråd en plan ved navn ”Byfornyelsesstrategi 2012-2015 – herunder handlingsplan”

Målet ved denne plan er at få et overblik over byfornyelsesindsatsen i Herning Kommune, og dermed et grundlag for prioriteringer af byfornyelsesmidlerne de efterfølgende år.

En anden plan for Herning Kommune involverer vindmøller. Kommunen vil gerne øge andelen af vedvarende energi, i form af vindmøller. Med vindmølleplanen bidrager Herning Kommune til at øge muligheden for vedvarende energi, og dermed sænke bruge og afhængigheden af fossile brændstoffer.

Med vindmølleplanen har kommunen mulighed for at bygge og opstille 36-51 vindmøller, som til sammen giver en effekt på 106-152 MW. I 2010 var der i kommunen sammenlagt en effekt på 75 MW, målet er at have 60 MW mere vindmølleenergi inden år 2030.

Danmarks bedste erhvervsklima

Sidste år vandt kommunen en flot pris, da Dansk Industri besluttede at Herning havde den mest erhvervsvenlige kommune i landet. De seneste to år har Ikast-Brande Kommune ligget i spidsen af undersøgelsen, mens Herning har haft andenpladsen blandt alle kommuner i landet. I 2012 blev der så byttet om på rækkefølgen i toppen.

Kommunen har opnået højere placering i syv af de elleve kategorier, som virksomhederne i Lokalt Erhvervs-klima har bedømt kommunen ud fra. Især evnen til at skaffe virksomhederne de kvalificerede medarbejdere der er brug for. Her er Herning Kommune rykket hele 25 pladser frem siden sidste år.

Herning må derfor siges at være en fantastisk by at slå sig ned i som virksomhed.

Nyheder om Herning Kommune på aoh.dk

I vores nyhedssektion kan man ofte finde nyheder der omhandler Herning Kommune, både i form af debatindlæg og politiske nyheder. Vi holder konstant øje med lokalmiljøet og derfor kan vi altid tilbyde dugfriske nyheder.