Özlem Cekic: Det er en svær beslutning

Özlem Cekic erkender, at hun står over for en svær beslutning, når hun skal beslutte sig for, om hun stemmer nej til regeringens omdiskuterede skatteaftale og dermed forlader SF, eller om hun retter ind efter SF-ledelsen og stemmer ja til aftalen.

29. juni 2012, 16:15
Af /ritzau/
Annonce fra avisen

Hun har højlydt kritiseret reformen, der for en uge siden blev indgået med Venstre og Konservative, og hun har indtil nu fastholdt, at hun stemmer nej til aftalen, som hun mener rammer socialt skævt.

- Det er en svær beslutning, siger Özlem Cekic til Ekstra Bladet.

Hun er i øjeblikket på rejse med Folketingets beskæftigelsesudvalg til Atlanta i USA, og hun har slået fast, at hun først vil udtale sig, når hun kommer til Danmark.

Og det holder hun fast i.

- Jeg vil ikke sige noget før i lufthavnen i København, konstaterer hun.

SF er generelt splittet i spørgsmålet om skatteaftalen.

Partiets EU-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, har ligeledes været kritisk over for aftalen og ønsket - ligesom Cekic - at stemme nej - men efter et dramatisk gruppemøde onsdag havde hun ændret mening.

- Jeg har indset, at hvis jeg ikke stemmer for, så kan jeg ikke være SF'er, sagde hun efter mødet.

- Vi har haft et rigtig svært og bevægende gruppemøde. Og vi har fundet ud af, at vi vil hinanden, og jeg kan ikke forestille mig at være med i et andet parti end SF, sagde hun.

Gruppeformand Pernille Vigsø Bagge afviser, at Lisbeth Bech Poulsen er blevet truet med eksklusion fra partiet, hvis hun ikke følger partilinjen.

Pernille Vigsø Bagge slog efter mødet fast, at alle SF'ere stemmer for regeringens politik.

- Holdningen er, at vi stemmer ens i SF til de forslag, som regeringen lægger frem. SF bringer alle sine 16 mandater ind i regeringen, når vi laver aftaler, siger Pernille Vigsø Bagge.

/ritzau/

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra aoh.dk hver dag ved 11-tiden.

Send os et tip.

Mere Indland

Socialminister genåbner etiopisk adoption

Socialminister Karen Hækkerup genåbner nu for begrænsede adoptioner...

Vestager: Effektiviseringssnak stopper ikke med 12 mia.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) landede torsdag...

Letbane omkring København skaber 5000 job

Det skaber godt 5000 job, at der skal bygges en letbane omkring...

Konkurrenceråd dømmes for fejl i støttesag

Det var forkert, da myndighederne påstod, at et lille værft havde...

John Dyrby Paulsen frifundet i injuriesag

Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, gik ikke over...

Fakta om brændeovne og udslip af partikler

* Der er omkring 750.000 brændeovne i Danmark. Især ældre modeller...