1,2 millioner danskere får skattesmæk

Danskere skal gribe dybt i lommerne og betale 7,8 milliarder i restskat. Men trods det store beløb slipper de faktisk billigere end sidste år, hvor det samlede skattesmæk var på 8,8 milliarder kroner.

26. marts 2012, 09:00
Af /ritzau/
Annonce fra avisen

Skat glæder sig over udviklingen og siger, at danskerne er blevet bedre til at tjekke deres forskudsopgørelser.

- Borgerne er blevet bedre til at ramme i plet med deres forskudsopgørelse. Det er glædeligt, fordi det betyder helt konkret, at færre får sig en grim overraskelse i form af en restskat, siger Henrik Kähler, kontorchef i Skatteministeriet i en kommentar.

I år skal 1,2 millioner skatteydere betale restskat mod 1,3 millioner borgere sidste år. I skatteministeriet håber man, at udviklingen fortsætter og noget tyder på, at håbet kan indfries, for allerede nu har 15 procent flere ændret deres forskudsopgørelse.

Hvis man vil undgå restskat i fremtiden, bør man allerede nu være opmærksom på at tjekke sin forskudsopgørelse for 2012.

- Det er især vigtigt at tjekke, når der sker ændringer i ens liv, der har betydning for privatøkonomien. For resultatet kan blive endnu bedre, selvom der i år er flere, der skal have penge tilbage i skat, end folk der skal have penge op af lommen, siger han.

Tallene er foreløbige, da Skat først har de endelige tal, når fristen for at ændre årsopgørelsen udløber den 1. maj.

Skat oplyser, at det sidste år prøvede flere initiativer for at nedbringe det samlede skattesmæk. I maj sidste år sendte Skat eksempelvis en mail eller brev til 40.000 danskere, som i forskud så ud til at have for store rentefradrag eller mere.

I et forsøg på at nedbringe restskatten yderligere vil Skat i år automatisk ændre forskudsopgørelsen for den gruppe borgere, som i deres forskudsopgørelse for 2012 har opgivet højere renteudgifter, end de havde i 2011.

/ritzau/

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra aoh.dk hver dag ved 11-tiden.

Send os et tip.

Mere Erhverv

Kemi blandet med bold

Cheminova inviterede studerende til alternativt rekrutteringsmøde på...

2200 grønne arbejdspladser til vestjyderne

Miljøministeriet har givet grønt lys til miljø- og energiprojektet...

Tjørring-firma ramt af konkurs

På sit højeste havde byggefirmaet Weis & Nybo i Tjørring 100...

Forfatter: Topsøe ville gøre verden til et bedre sted

Han oplevede to verdenskrige, så Churchill og Hitler tale, så...

Forsvaret skal styrke dansk eksport

Det danske forsvar skal være bedre til at udnytte sine kontakter og...

Mindre banker er dårlige til at spotte dårlige kunder

De små banker har dobbelt så mange såkaldt svage kunder, end de selv...