18-årig kvinde er kvæstet i stilladsulykke

Den centrale færdselsåre Nørrebrogade i København måtte tirsdag aften afspærres, da et stillads, der var sat op på en ejendom, styrtede sammen.

07. august 2012, 18:45
Af /ritzau/
Annonce fra avisen

En 18-årig kvindelig cyklist, der kom kørende forbi ejendommen i samme øjeblik, blev kvæstet ved sammenstyrtningen.

- Kvinden blev kørt til Traumecentret på Rigshospitalet, hvor lægerne har skannet hende og konstateret, at hun har et blåt mærke på hjernen. Det er ikke behandlingskrævende, men de beholder hende natten over, siger vagtchef Jens Kristiansen, Københavns Politi.

Kvinden havde ikke cykelhjelm på og pådrog sig en mindre hjernerystelse ved ulykken, lyder det fra vagtchefen.

En anden kvinde på cykel nåede at springe væk og undgik derved at blive ramt af de nedfaldende stilladsdele.

Stilladset var stillet op ved ejendommen Nørrebrogade 62.

Årsagen til sammenstyrtningen er endnu ukendt. Politiet har orienteret Arbejdstilsynet for at få undersøgt ulykken.

Det kan være vinden, der rev stilladset løs, men politiet har gennemgået stedet og sikret fotografier af alle de steder, hvor stilladset var hæftet til husmuren.

- Så må det være op til eksperternes nærmere undersøgelser at finde ud af, om der har været tale om fejl, siger Jens Kristiansen.

Ved sammenstyrtningen blev stilladsdele spredt over et større stykke af den trafikerede gade.

Straks efter ulykken blev hele strækningen fra Elmegade til Sjællandsgade afspærret, og Københavns Brandvæsen arbejdede sammen med stilladsfirmaet på at rydde området for de spredte stilladsdele.

Oprydningsarbejdet blev afsluttet senere på aftenen tirsdag, og færdslen var atter normal ved 21-tiden.

/ritzau/

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra aoh.dk hver dag ved 11-tiden.

Send os et tip.

Mere Indland

Ny vaccine mod husstøvmideallergi er på vej

Allergifremkaldende husstøvmider i senge, tæpper og møbler irriterer...

EU-budgetkompromis er på plads i Bruxelles

Fire en halv måned efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S)...

Turist mister livet i Vesterhavet

En 66-årig svensk mand mistede tidligt onsdag aften livet ved en...

FAKTA: Hvad er en letbane?

* Letbaner er moderne sporvogne, der kan køre med flere forskellige...

Politisk aftale om letbane i hovedstaden er på plads

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten har indgået en...

Voldsomt regnvejr har kun givet få problemer

Uvejret, der onsdag drev hen over landet, har sidst på eftermiddagen...