Blue Fox skriver med fire talenter
Herning Blue Fox har nu fået papir på fire unge spillere. Blandt dem er Nikolaj Pagh, der allerede i sidste sæson var en del af Blue Fox og var med i en del kampe.
Angriberen har skrevet under på en kontrakt, der gælder for ét år.
Egen avl
De tre øvirge, Mathias Mølgaard, Bjørn Uldall og Andreas Søgaard Jensen har også allerede fået snust lidt til ishockey på liganiveau, og nu viser Blue Fox, at man tror på dem i fremtiden.
18-årige Bjørn Uldall, der er back, og angriberen Mathias Mølgaard på 19 år har begge fået en to-årig kontrakt. Endelig har 19-årige Andreas Søgaard Jensen sat sin underksrift på en kontrakt, der gælder for ét år.
- Vi er glade for at kunne hente disse spillere fra ungdomsrækkerne, og vi håber på, at de fortsætter deres positive udvikling, siger sportschef Todd Bjorkstrand.


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen












