Blue Fox tabte "Citylife-kampen"
Torsdag aften var der inviteret til gratis tophockey til kampen mellem Blue Fox og SønderjyskE. Kampens enlige mål blev scoret af den tidligere Blue Fox-spiller Christoffer "Stolle" Kjærgaard i begyndelsen af anden periode.
Opgøret havde længe et billede af SønderjyskE-dominans, men som kampen skred frem bed Blue Fox sig ind på sønderjyderne.
I tredje periode var Blue Fox flere gange tæt på udligningen, men pucken ville ikke ind bag SønderjyskEs keeper Alfie Michaud denne aften på Kvik Hockey Arena.
Næste kamp for Blue Fox er allerede lørdag, hvor Odense tager imod de danske mestre fra Herning.
Se interviewet med Morten Lie, som havde comebackkamp efter sin skulderskade nedenfor samt højdepunkter fra kampen.


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen












