Busserne vil være populære
Midttrafik har fået produceret en imagefilm, der skal medvirke til at forbedre omdømmet.
- Den skal få flere til at bruge busserne, siger bestyrelsesmedlem i Midttrafik Finn Stengel Petersen (S).
Ikke set den endnu
Bestyrelsen i Midttrafik skal se filmen første gang på et kommende bestyrelsesmøde.
Midttrafik har de seneste par år søsat en række initiativer, der skal forbedre omdømmet som eksempelvis Fly High, der skal forbedre chaufførens service-kompetencer, så kunden får en god rejseoplevelse. Også miljøkampagnen Verdensredder er søsat.
Ikke attraktivt
Baggrund for filmen er blandt andet, at Midttrafiks egne undersøgelser og undersøgelser fra andre trafikselskaber viser, at der fortsat er en opgave med at forbedre den kollektive trafiks omdømme.
Midttrafiks undersøgelse viser, at 25 procent af de adspurgte mener, at bussen ikke har et godt omdømme, 35 procent mener, at bussen ikke er et attraktivt transportmiddel, og 36 procent mener, at chaufførjobbet ikke er attraktivt.
Især de unge
Det er især er de unge, der er kritiske overfor den kollektive trafik, som de betragter som umoderne, kedelig og meget lidt attraktiv sammenlignet med andre transportformer.
Målgruppen for filmene er især de unge.


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen











