Byggeboom på Silkeborgvej
Området omkring Silkeborgvej og Åvænget, lige overfor Bilka, vil i løbet af sommeren blive indtaget af maskiner.
Når maskinerne er færdige vil fire nye forretninger stå klar.
På hjørnet af Silkeborgvej og Åvænget, der leder biler ind til Bauhaus, tager Projektas a/s i næste uge frøste spadestik til et nyt butiksområde, der vil huse McDonalds, Jem &Fix samt en Haahr-benzinstation.
Unik McDonalds
Lokalplanen der gør byggeriet muligt blev vedtaget i denne uge, og direktør i Projektas, Preben Kristensen glæder sig over at han allerede nu kan komme i gang med byggeriet, der er kommet gennem det kommunale system på blot seks måneder.
- Der har været en helt enestående sagsbehandling fra Herning Kommune, og et godt samarbejde id et hele taget. Blandt andet har vi sammen udviklet en McDonalds-restaurant, der bliver helt enestående for Herning, med sorte tegl. Det bliver den eneste af de 33.000 McDonalds-restauranter i verden, der har det udseende, siger Preben Kristensen.


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen













