Listen her blev smidt i en busk. Den falske døve kvinde samlede over 2000 kroner ind - til sig selv.

Døve-svindel var velforberedt

Kvinde, som blev udsat for fupnummer i gågaden i Herning i fredags, anede først uråd, da det var for sent

19. juni 2012, 15:49
Annonce fra avisen

En gruppe borgere fra hele landet blev fredag franarret mellem 100 og 300 kroner hver, da en ung kvinde lavede et tilsyneladende veltilrettelagt svindelnummer i gågaden ud for Fætter BR.

Hun udgav sig for at være døv og bad om en underskrift samt penge. Det fupnummer hoppede en kvinde fra København på.

- Hun sagde, at de gerne ville have et hus for døve, og jeg ville gerne hjælpe og gav hende 100 kroner. Hun ville godt nok have 200 kroner, siger kvinden, som ikke ønsker sit navn bragt.

Smed liste fra sig

Herning Folkeblad fandt frem til hende ved at hjælp af den liste, som svindleren havde brugt. Den var smidt i en hæk på Pontoppidansvej, hvor den blev fundet og bragt ind på avisens redaktion i går.

Listen indeholdt i alt 14 underskrifter, og der var opgivet donationer for i alt 2250 kroner.

Hos Midtjysk Døveforening vil formand Ketty F. Mikkelsen gerne advare folk om, at de skal sikre sig, at indsamlinger er ægte.Hun fortæller, at det ikke er første gang, at nogen har misbrugt døvesagen til at svindle.

Synlige kort

Danske Døves Landsforbund er flere gange årligt udsat for svindlere, der skaffer sig penge ved at misbruge døvesagen. Derfor bruger organisationen netop legitimationen til at vise folk.

- Vores sælgere har altid et synligt sælgerkort. Vi opfordrer alle til at bede sælgerne vise det fremover, inden man donerer penge, siger kommunikationsansvarlig Birgitte Oppermann fra Danske Døves Landsforbund.

Den unge kvinde, som var på spil i Herning i fredags, bliver beskrevet som cirka 18 år, ikke ret høj og dansk af udseende.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra aoh.dk hver dag ved 11-tiden.

Send os et tip.
Ordet er dit
Læsernes kommentarer
Herning
19.06.2012
Sådan en svindler. Det er at score penge på folks gavmildhed og medlidenhed. Det kan man ganske enkelt ikke.

Men jeg vile nu ha' fattet mistanke allerede ved at læse på brevet. Det er da noget forskrækkligt dårligt dansk, det er forfattet på.

Mere 112

112

Politiets døgnrapport 23. maj

Hvad betjentene blandt andet også brugte tid på
112

Tysker med overlæs

Fik konfiskeret varevogn med alt for meget indhold og alt for mange...
112

Traktortyv slap væk

Det lykkedes end ikke med hunde, at finde en tyv, der var stukket af...
112

Indbrudsbil efterlyst

Litauisk bil fyldt med cykler set i forbindelse med mindst et indbrud
112

Spritbilist blev snuset op af politihund

Manden forsøgte at stikke efter at være kørt galt
112

Knivstikker-pige var ufarlig

Den 16-årige pige, som tirsdag aften stak en medarbejder på bosted i...