Den uvæsentlige nyhedsblog – Paranormal idioti
Der sidder jeg så. Træt efter en lang arbejdsdag og hygger med en fyraftensøl. Jeg er som sædvanlig omgivet af kvinder. Før jeg kommer til at lyde som Don Johansen, så er det fordi de er tvangsindlagt til en øl med mig, da vi er kollegaer.
Med den sødeste, blødeste røst får en af pigerne sagt, ”Er i godt klar over, at det spøger her på arbejdet?” En anden melder op, at der i hvert fald sker underlige ting i kælderen. Den sidste insisterer på, at kunne analysere os ud fra vores stjernetegn.
Jeg er naturligvis betaget af pigernes tro på det paranormale, men ville dog gerne lige indskyde:
1. Spøgelser findes ikke!
2. Det i kælderen er et SM-rum. Det skal være underligt.
3. Stjernetegn er for plattenslagere og fede, uattraktive tøser, som ingen vil knalde medmindre, at Mars er i ascendanten.
Ja, jeg er mavesur og vil I have argumenter frem for galle!? Fint. Har i hørt om James Randi?
James Randi er en højt respekteret eks-tryllekunstner. Han har oprettet, The James Randi Educational Foundation, hvor han har sat en million dollars på højkant, til den der kan bevise, at der findes paranormal aktivitet. Indtil videre er pengene ikke blevet hentet, og udfordringen har kørt siden 1964. Alle der har forsøgt sig, er ikke kommet videre end de indledende tests.
Jamen, hvad så hvis de ikke vil have pengene? Så er der to ting at sige. De er idioter og egoistiske. Der er mange velgørende organisationer, der kunne bruge en million dollars.
Er jeg i øvrigt den eneste, der venter på overskriften på eb.dk: Synsk vinder i Lotto!
Hvis dit bevis er mangel på bevis, så er argumentet lidt tyndt. Hvis du tror på spøgelser, så har jeg et par andre gode historier til dig. Læs de tre små grise. Skøn historie.
Troldmanden fra Oz er bestemt også en mulighed. Her skal man dog blot tro på, at en teenagepige vil følges med en mand lavet af hø, en anden lavet af tin og en løve.
Sandsynligt? Tja, hun er Skorpion, så det kunne være.
More BS to come …


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen












