Den uvæsentlige nyhedsblog - En verdensmand

Jeg har alle dage betraget mig selv om lidt af en verdensmand. Nu tænker du sikkert, hvad skal der til, for at blive en rigtig verdensmand? Er det det røde hår? Den blege hud? En kæmpemæssige penis? Nej, alt dette er blot sidegevinster ved mig.

Som verdensmand skal man have noget som er helt unikt, og det har jeg nu fundet. Jeg har opfundet noget. Ikke noget stor og pompøst, men en lille ting som jeg i denne blog har tænkt mig at gøre til mit trademark.

Martin, hvad har du opfundet?

Tak fordi du spurgte. Jeg har opfundet The boob-five. Du kigger undrende - jeg forklarer.

Jeg fik sagt noget halv dumt til kæresten og hævede hånden for at få en high five. Der blev ikke udvist synderlig begejstring for hverken min bemærkning eller den hævede flade hånd. Som alle ved så er der en meget simpel regel på det område - Never leave a brother hanging.

Min krøllede hjerne slog til, og min hånd bevægede sig ned, og gav med flad hånd et helt let slag over brystet og munden udtalte højt:

- Boob-five! Ohh, hell yeah.

Stilheden i lejligheden var larmende i et par sekunder før grinene tog over. Jeg er et genialt menneske. The boob-five var opfundet.

Hvordan komme man på dumme ting som dette? Tja, jeg ville gerne kunne forklar hvordan min hjerne virker, men svaret skal man grave dybt efter - så det gjorde jeg i min facebook. Vi skal tilbage til 2008 hvor jeg fandt denne statusupdate:

Jeg er jo det et sygt sygt menneske, men det skal der også til for at være en ægte verdensmand. Bare spørg Joseph Fritzl.

Later bitches!