Foto: Kilde: Niras Konsulenterne
Jysk centrum for erhverv og velfærd

Endnu et slag for Hærvejsmotorvejen

Ved et møde på Bøllingsø Bryghus i aftes var der bred enighed om at en Hærvejsmotorvej vil være en gevinst for det meste af Jylland

25. april 2012, 13:18
Annonce fra avisen

En ny motorvej op gennem Jylland langs den nuværende hovedvej 13’s rute er en virkelig god og økonomisk fornuftig idé. Det blev slået fast med syvtommersøm, da der i aftes var inviteret til tværpolitisk møde i Bøllingsø Bryghus.

Mødet havde deltagelse af Michael Grosbøl, direktør for Mascot A/S, Ole Popperud, direktør hos Siemens i Engesvang, Kristian Phil Lorentzen, Folketingsmedlem (V), Henning Pedersen, formand for 3F Midtjylland, Jens Christian Lund, formand for Hærvejskomiteen og den lokale folketingskandidat Frank Heidemann Sørensen (S).

Debatten om Hærvejsmotorvejen handler i grove træk om, at den eksisterende motorvej E45 i den østlige del af Jylland er ved at drukne i trafik.

Obersten tordnede

- Prognoserne viser, at i løbet af få år vil vejen sande til. Specielt omkring Skanderborg og Vejle, sagde Jens Christian Lund, og tilføjede:

En udvidelse af E45 med to spor vil koste mere end en helt ny 4-sporet vej. Altså dobbelt så meget motorvej for færre penge, og samtidig en mulighed for at skabe vækst i Midt- og Vestjylland og spare både nord- og sønderjyder for transporttid og penge.

- Det er ufatteligt, at der er nogen, der ikke kan forstå, at det her er en god idé, tordnede Jens Christian Lund, der er oberst og tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokraterne.

Motorvej giver vækst

Michael Grosbøl, satte lighedstegn mellem den store trafikåre og mulighed for vækst.

- En motorvej kan få virksomheder til at flytte. Det er Mascot et godt eksempel på. Da vi skulle vælge en grund til vores nye domicil, var det vigtigt for os, at komme til at ligge ved en motorvej. Vi får nemmere ved at tiltrække de rette medarbejdere, og vi får færre udgifter til transport af vores varer, sagde Michael Grosbøl.

 

Læs hele referatet af mødet i Herning Folkeblad onsdag

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra aoh.dk hver dag ved 11-tiden.

Send os et tip.
Ordet er dit
Læsernes kommentarer
Herning
25.04.2012
Ja tak, et slag for Hærvejsmotorvejen giver god mening. Og år 2015 let-bane løsning Silkebog - Aarhus. Og let-bane 3 - kant området senere. Begynd nu på dobbelt - spor almindelig skinne-net i midt- og øst jylland. Hastigheden skal op, flere afgange og ja endelig nye fuktioneelle togsæt i hele Danmark.. nb. Et slag her for Hærvejrsmotorvej i år 2030 meget gerne!

Mere Politik

150.000 kommune-kroner til FCM

Ikast-Brande Kommune bruger 150.000 på DM-finalen

Konservative tror på fordobling

Partiet håber på at få to medlemmer valgt ind i nyt Herning Byråd

Hernings lærere holder lockout-fest

Lærerne holder fest efter en månedlang konflikt med kommuner og stat...

Børn skal ikke dø i trafikken

Herning er blandt de kommuner, der gør mest for at hjælpe børn til at...

Vil samle Snejbjergs børn

Snejbjergs største daginstitution vil flytte hen til byens nye skole...

Embedsmænd med idéer

Innovations-konkurrence blandt kommunalt ansatte gav 22 konkrete...