Tip os
  • 1/: Kombinationen af afslappet liv om bord og flere landgange, hvor spændende oplevelser står i kø, lokker mange på krydstogt.
  • 1/: Vi kommer forbi den berømte og meget smukke Kølner Dom, der virkelig er et besøg værd.
  • 1/: Vinruten i Alsace er berømt og vi følger den et stykke vej og skal også på vinsmagning hos en vinbonde.

Flodkrydstogt fra Basel til Amsterdam på forkælelsesklasse

Oplev de hyggelige middelalderbyer og UNESCO-fredede flodlandskaber med borge, bjerge og vinklædte skråninger med dansk rejseleder, 13.-21. juni
15. november 2015, 06.00

Sejl gennem fire lande på flodkrydstogt med det dejlige skib MS Almemania. Fra Basel i de schweiziske alper følger vi Rhinens løb nordpå gennem Frankrig, Tyskland og hele vejen til Hollands hyggelige hovedstad.

Et af turens absolutte højdepunkter er den tyske Rhindal, hvor bjergene blander sig med terrasse-vinmarker og pittoreske borgruiner. Og hvem ved om vi hører sirenens sang, når vi passerer den sagnomspundne Loreleiklippe?

Undervejs anløber skibet nogle af Nordeuropas kulturelle sværvægtere. I Strasbourg i Alsace tager vi på opdagelse i den UNESCO-fredede middelalderbykerne og kører en udflugt af den berømte »Route des Vins«. I Köln ser vi domkirken Kölner Dom, der mirakuløst overlevede Anden Verdenskrig. På rejsen venter også små, hyggelige Rhinbyer som Rüdesheim am Rhein og Oberwesel samt Mainz midt i Tysklands største vindistrikt. Krydstogtet afsluttes med en spændende byrundtur i Amsterdam.


Indtjekning til forkælelse

Den firestjernede bus fra Panter Rejser kører fra Silkeborg, Ikast og Herning fra morgenen af mandag, 13. juni. Morgenkaffe og rundstykker i bussen, mens vi kører sydpå. Med passende pauser undervejs når vi vores overnatningshotel i Midttyskland til aftensmaden.

Tirsdag kører vi videre til den romantiske by Heidelberg, hvor vi skal på en lille byrundtur. Her ser vi blandt andet Alte Brücke og det storslåede Heidelberg Slot, der troner 70 meter over Neckar-floden.

I Basel går vi om bord på det skønne krydstogtskib, som de næste dage skal bringe os ud på et storslået togt på Rhinen. Vi installerer os i de komfortable kahytter, nyder en velkomstdrink og en dejlig middag og får præsenteret skibsets besætning, som skal forkæle os den næste uges tid. Vi bliver i Basel natten over.

Basel er delt af Rhinen, som snor sig smukt gennem byen. Fra markedspladsen oplever vi på en gåtur perlerne i det historiske centrum. Det gamle og farverige rådhus og Antonius-kirken, små hyggelige gader og en stor palet af kunstmuseer, teatre og spændende butikker.

Om aftenen letter vi stille og roligt anker og glider ud af havnen.


Det skønne vinområde

Torsdag morgen anløber vi den fine, velholdte middelalderby Strasbourg, hvor vi tager på byrundtur og introduceres for byens kontraster. Dels det moderne kvarter med Europaparlamentet, dels den romantiske middelalderby med kvarteret »Petite France«, den imponerende gotiske domkirke og de mange kanaler.

For dem, som har lyst, kører bussen en udflugt ad den berømte »Route des Vins«, der fra gammel tid har forbundet de små maleriske vinbyer. Vi besøger byen Scherwiller og skal undervejs på vinsmagning hos en vinbonde.


Verdens ældste bog

Vel om bord på skibet igen forlader vi ved aftenstid Strasbourg og fortsætter ad Rhinen til Mainz.

Vi nyder den lækre morgenbuffet fredag morgen og gør herefter klar til at kaste os over den interessante by, Mainz. Byen, der blev anlagt i romertiden, og som i det 17. og 18. århundrede blev velsignet med mange pompøse paladser, kirker og borgerhuse. Vi får tid på egen hånd, og det kan anbefales at besøge det enestående Gutenberg Museum og se kopierne af Gutenberg-bibelen, verdens ældste trykte bog.

Atter om bord på skibet spiser vi frokost og nyder de næste timer den ene storslåede udsigt efter den anden over de idylliske landskaber på vej til Rüdesheim.

Hen på eftermiddagen lægger vi til kaj her og vi tager en sightseeing i byen og en vinsmagning i et af vinhusene. Efter middagen er det oplagt med et festlig besøg i byens livlige gade, Drosselgade og du kan feste længe, for skibet sejler først næste morgen.


Imponerende naturscenerier

Lørdag nyder vi morgenmaden, mens vi sejler videre ad romantiske Rhinen forbi de stejle vinmarker og de gamle borge, der knejser højt på klipperne. I den smalle sejlrende duver skibet forbi den legendariske Loreleiklippe, som rejser sig 130 meter lodret op over flodvandet. Et imponerende syn!

Lige over middag ankomst til en af Tysklands smukkeste og ældste byer, Koblenz, der ligger ved det verdenskendte »Deutsches Eck«, hvor Rhinen og Mosel løber sammen. På en tur rundt i Koblenz indsnuser vi den særlige stemning i byens små stræder, romantiske kroge og på de flotte pladser. Tilbage på skibet kan vi se frem til endnu en aften med hyggeligt samvær og en dejlig middag, mens skibet glider mod Køln.

Søndag morgen når vi byen, der i middelalderen var et vigtigt valfartsted på grund af de formodede relikvier fra de Hellige tre Konger. Til fods bevæger vi os rundt og ser blandt andet den berømte og helt fantastiske Kølner Dom med de vidunderlige glasmosaikker og betydningsfulde kunstværker.


Kanalernes by

Turens sidste mål er Amsterdam og her når vi til mandag formiddag. Vi nyder den smukke indsejling og spiser frokost om bord, inden vi tager med vores bus på rundtur.

Amsterdam er med rette berømt for sine kanaler og 1600-talshuse med de karakteristisk sammenbyggede gavle. Den multikulturelle by summer af liv, og trafikken er livlig både til vands, hvor mindre både dominerer og til lands, hvor cyklisterne er talrige. Et væld af broer, fortøjede busbåde langs kanalerne og små caféer på hvert gadehjørne understreger byens intime stemning. Mulighed for en kanalrundfart, hvor vi tydeligt fornemmer, at byen er bygget på mere end 80 øer. Tid til et besøg på et af byens mange interessante museér.

Tirsdag går vi fra borde og tager plads i bussen, som kører mod Danmark. Et oplevelsesrigt flodkrydstogt lakker mod enden.

Forbehold for ændringer i rejseplanen grundet ændringer i vandstanden på Rhinen.


Prisen inkluderer

Prisen for dette flodkrydstogt er for avisens abonnenter 9899 kroner per person i dobbeltkahyt udvendig på hoveddæk. Kahyt på øvre dæk kan købes for 10.599 kroner per person. Enekahyt på hoveddæk koster 12.549 kroner og på øvre dæk 13.449 kroner. Ikke-abonnenter betaler tilsvarende 400 mere per person.

I prisen er inkluderet:

Kørsel i 4 stjernet røgfri bus

Erfaren dansk rejseleder hele vejen

En nat på hotel i Midttyskland

7 overnatninger på MS Almemania

8 x morgenbuffet

7 x middag samt kaptajnens »Farvel Middag«

6 x frokost

Kaffe/te om bord til måltiderne

Natmadssnack på skibet

2 x vinsmagning

Alle nævnte udflugter excl. entreer

Bestemt plads i bussen kan reserveres for 100 kroner.

Tilmelding til Læserklubben.


Ordet er dit