Tip os
  • 1/: Carl August Lorentzen fik sin første dom i 1916 og røg derefter ind og ud af fængslet i resten af sit liv. Her er han fotograferet af Frederiksberg Politi i 1945. ?Polfoto
  • 1/: Den berømte afskedssalut, som Carl Erik Lorentzen efterlod ved sin mest spektakulære flugt i 1949, er i dag udstillet på Horsens Fængselsmuseum.
    Foto: Morten Langkilde/Polfoto
  • 1/: Det tog Carl August Lorentzen 11 måneder at grave tunnelen ud af Horsens Statsfængsel i 1949, men han fik kun 10 dage i friheden. ?Polfoto

Flugtkongen fra Horsens

Gennem hele sit liv røg vaneforbryderen Carl August Lorentzen ind og ud af de danske fængsler. Og ofte stak han af fra de danske fængsler. Den mest spektakulære flugt skete i julen i 1949
28. marts 2016, 17.00

Juledag 1949 låste fangevogterne som sædvanlig døren op til den lille kældercelle under Horsens Statsfængsel. De skulle ind til den indsatte Carls August Lorentzen, der efter eget ønske var blevet placeret i den otte kvadratmeter store celle. Her havde han tid og ro til eftertænksomhed, havde han fortalt fængselsledelsen.

Men denne dag fandt de ikke Carl August Lorentzen i cellen. Foran dem opdagede fangevogterne i stedet en 18 meter lang tunnel, der løb i ha1vanden meters dybde, og som var afstivet med over 600 brædder. Fra cellen gik den hele vejen under fængslets gård og hen til inspektørens bolig, hvor den sluttede i et hul i kartoffelkælderens cementgulv. Carl August Lorentzen var væk.

Som om det ikke var nok, at det var lykkedes fangen at slippe ud af fængslet. Han havde efterladt en - noget provokerende - seddel som en hilsen til vogterne.

»Hvor der er en vilje, der er der ogsaa en vej!«, stod der med flot svungne bogstaver.

Manden, der var flygtet fra Horsens Statsfængsel, var langt fra ukendt for sine tendenser. Carl August Lorentzen var ankommet til fængslet i foråret 1948 for at afsone en forvaringsdom.

Det var for gud ved hvilken gang, han blev sat bag tremmer. Efter han blev født i en fattig familie i København i 1896, kom han som ung hurtigt i kontakt med hovedstadens mere lyssky personager, og i 1916 fik han sin første dom. Hans speciale blev at bryde ind hos velhavende mennesker, hvor han stjal smykker og værdigenstande, men han var også glad for pengeskabstyverier.


Isolationscellen

Det var dog de mange flugtforsøg, der gjorde Carl August Lorentzen til en kriminel berømthed.

Inden han kravlede gennem tunnellen i Horsens Statsfængsel i 1949, var det lykkedes ham at flygte fra fængsler, arrester og opdragelsesanstalter mindst otte gange tidligere. Hans spektakulære - og talrige - flugter fra de danske fængsler gjorde ham kendt i hele Danmark, og han blev endda kaldt sympatisk, ligesom han var noget af en kvindebedårer, der altid var fornemt klædt.

»Lorentzen er genial, når han skal finde vej ud af et fængsel«, sagde en dommer efter igen af have smidt Carl August Lorentzen i fængsel, og han fortsatte: »Men middelmådig til at administrere sit liv uden for murene«.

På et tidspunkt brød Lorentzen blandt andet et pengeskab op, som producenten med store ord havde sagt ikke kunne brydes op - heller ikke af landets bedste indbrudstyve.

Efter sin dåd tog Lorentzen ikke engang de 29.000 kroner, der lå i pengeskabet. Han efterlod kun en seddel med ordene: »Han ku!«

Også som indsat var han vellidt blandt både medfanger og personale. Han var storproducent af kunst og både tegnede, snittede, malede og lavede figurer i papmaché.

Umiddelbart bekymrede de mange fængslinger ikke Lorentzen. Der var kun én ting han virkelig frygtede, når det kom til fængslerne, og det var at få en forvaringsdom, hvor han ville ryge i fængsel på ubestemt tid.

Det fik han i 1946.


En sympatisk tyv

Kort efter ankomsten til statsfængslet i Horsens endte Lorentzen i den otte kvadratmeter store isolationscelle i kælderen. Snart havde han ideen til, hvordan han kunne komme væk. På cellens væg hang der et lille skab på 30 gange 40 centimeter, og bag væggen vidste han, at der var et tilmuret rum med en kældertrappe. Rummet var blevet muret til, fordi en fange for over 10 år siden havde forsøgt at flygte gennem det.

Det var her, at Carl August Lorentzen fik overbevist fængselsledelsen om, at han havde godt af kældercellens ro og rum for eftertænksomhed.

Når natten faldt på, fjernede han først bagbeklædningen på det lille skab. Dernæst skrabede han forsigtigt pudset ud mellem murstenene. Det var kun, når vagterne kom forbi hver anden time, at han lagde sig i sengen.

Langsomt fik han mursten efter mursten ud af væggen. For at fjerne alle spor, knuste han stenene og skyllede dem ud i toilettet. Det tog Carl August Lorentzen en måned at bryde igennem den 65 centimeter tykke mur ind til kælderrummet, og en måned senere brød han igennem fundamentet.

Problemet var bare, at jorden, han skulle grave i, var alt for løs og sandet. Det ville være livsfarligt at krybe igennem tunnelen, hvis ikke han fik den stivet af. Heldigvis vidste Lorentzen, at der stod en del gamle feltsenge på fængslets loft, og at han kunne bruge brædderne fra dem til at afstive tunnelen. Snart havde den fingernemme mand fremstillet falske nøgler af ståltråd og træ, adgangen til loftet var sikret, gravearbejdet kunne gå i gang.


Forsvandt i natten

I 11 måneder gravede Carl August Lorentzen hver nat, og 20. december 1949 kunne han dække hullet i kartoffelkælderens cementgulv til med et stykke linoleum, inden han krøb tilbage til cellen for at hvile ud inden selve flugtforsøget. På dette tidspunkt var det lige ved at gå helt galt for Carl August Lorenzen. Under det udmattende gravearbejde havde han tabt sig omkring 25 kilo, og en bekymret fængselslæge havde konkluderet, at det var livet i isolationscellen, der nedbrød fangen. Lorentzen skulle flyttes til en anden celle.

Det lykkedes Lorentzen at tage af sted natten inden forflyttelsen. Han placerede sin farvelhilsen, krøb de 18 meter under fængselsgården, listede op i kartoffelkælderen, ud af vinduet, op på et skur og hoppede over statsfængslets ydermur, inden han til sidst klippede hul i hegnet. Og forsvandt.

Efter at have opdaget at fangen var væk, slog fangevogterne alarm med det samme. Allerede klokken 8.00 bragte Radioavisen nyheden om, at Carl August Lorentzen var stukket af og var på flugt. Snart væltede det ind med tips til politiet om den berømte fange. Nogle mente, at de havde set ham i Nordjylland, andre at de havde set ham på både Fyn eller på vej over Storebælt.

Spekulationerne har sikkert moret Carl August Lorentzen. Han var kun kommet et par kilometer fra fængslet, hvorefter han havde gemt sig på en gård og stjal mad fra spisekammeret.

Allerede 30. december 1949 var det slut. Lorentzen blev overmandet af gårdens ejer og to karle og herefter overdraget til politiet, der kørte ham tilbage til fængslet.

Carl August Lorentzen flygtede ikke igen. Han blev løsladt fra Horsens Statsfængsel 21. december 1954. I mellemtiden havde han, selvbevidst som han var, skiftet navn til Carl August Kentman - den kendte Carl August.

Friheden varede dog ikke længe for flugtkongen. I 1956 røg han bag tremmer igen for en række tyverier. Han døde i Horsens Statsfængsel 1. juni 1958.

I alt endte Carl August Lorentzen med at sidde i fængsel i 39 år af sit liv.

Du kan læse mere om Carl August Lorentzen i bøgerne:

»Er der vilje - er der vej« af

Niels Ole Frederiksen, forlaget Friis

»Udbryderkongen: Carl August

Lorentzens livshistorie« af Jan

Patrick Skaarup, Skaarups Forlag


Ordet er dit