Søren Dahl er mest kendt som radiovært, men nu er han klar med en ny foredragsrække og i den forbindelse gæster han Skibbild-Nøvling.

Foredrag med Søren Dahl

Den populære radiovært kigger forbi Nøvling Kirke
12. maj 2013, 12.41

Nøvling Kirke får fint besøg onsdag 15. maj. Der kommer Søren Dahl, der er mest kendt fra det populære radioprogram Café Hack, der spilles på P4.

Foredraget, som går under navnet En sjov kristen n handler om livsglæde og livskvalitet, og besøget i Nøvling Kirke er bare t ud af en lang række foredrag som Søren Dahl holder over hele landet.

Mange husker nok også Søren Dahls samarbejde med De Nattergale for mange år siden.

Han er født i Thisted og kan ud over radiovært skrive forfatter, musiker, komiker og foredragsholder på CV´et.

Blanding af sjov og alvor

Hver søndag sidder en stor del af landets befolkning og lytter til Søren Dahl, når han som vært på Café Hack på P4 fører lytterne gennem to timers blanding af musik, snak og interviews med kendte gæster, hvor han blander sjov og alvor.

Efter at have deltaget i DR-kirken har Søren Dahl også medvirket som prædikant adskillige steder i landet.

Onsdagens foredrag vil handle om radioværtens liv, opdragelse og baggrund, og der vil både være musik og snak.

Han spiller musik fra en lang karriere, der har budt på samarbejde med Finn Nørbygaard, Jacob Haugaard, De Nattergale og masser af opgaver inden for tv, film og teater.



Ordet er dit