Tip os
  • 1/: De 18 grønne øer, der udgør Færøerne, byder på naturoplevelser ud over det sædvanlige.
  • 1/: Vi nyder de mange udflugter i selskab med rejseleder Birthe Nedergaard, der kender Færøerne særdeles godt.
  • 1/: Gruppen kommer i god kontakt med lokalbefolkningen - blandt andet på Skuvoy, hvor vi besøger en familie.
  • 1/: Forhåbentlig får vi lov til at se nogle af de søde lunder.

Færøerne er fantastisk

Otte dage sprængfyldte med færøske eventyr i selskab med den dygtige rejseleder, Birte Nedergaard. Turen foregår 7.-14. juli
10. januar 2016, 10.00

Færøerne er der klar luft og i bred forstand »højt til loftet«. Her kan vejret trækkes frit og ubesværet. Storslåede naturpanoramaer stjæler billedet sammen med grønne fjelde, blå fjorde, fuglefjelde og faverrige bygder.

For ikke længe siden var de grønne øer kun en destination for eventyrlystne opdagelsesrejsende, vanskelig at komme til og endnu vanskeligere at rejse i.

Sådan er det heldigvis ikke længere, og igen i år har Læserklubben i samarbejde med Euro-Tema Specialrejser lavet en fantastisk sommerrejse til de 18 grønne øer. Tag med på oplevelse og lad dig begejstre af lyset og vejrets evige skiften.

Rejselederen er eminent til at gribe øjeblikkene, så forbered dig på en fantastisk rejse til et fantastisk sted, 7.-14. juli.


Legendarisk atmosfære

Igen i år skal deltagerne bo lige i smørhullet på det ældre, pæne og meget velfungerende Hotel Hafnia (med det lækre køkken). Beliggenheden midt i Tórshavn giver let adgang til hele »hovedstaden«.

Avisernes gæster har gennem flere år nydt godt af Hafnias gode mad og skønne atmosfære. Halvpensionen er god og alsidig med stor morgenbuffet og skiftevis buffet og to-retters menu til middag. Der findes også en bar på hotellet.

Birthe Nedergaard har fastlagt et program for ugen, hvor læserne får set og oplevet en masse, men hvor der også er tid til at få sjælen med.

Naturen her er så speciel og vidunderlig, at man flere gange blot skal nyde og være.

Se hele det store udflugtsprogram på www.læserklubben.dk eller rekvirer det på avisen.

Vejret på Færøerne kan periodisk variere meget, så der skal medbringes fornuftigt fod- og overtøj. Udflugtsprogrammet kan ændres, hvis vejret kræver det og ændringerne sker alene ud fra rejselederens skøn.

For at få det maksimale ud af turen, anbefales det at være godt gående.


Prisen for rejsen er

Prisen for rejsen er 12.750 kroner per person i dobbeltværelse for abonnenter. Ikke-abonnenter betaler tilsvarende 13.050 kroner.

Eneværelsestillægget er på 700 kroner

I prisen for denne ugelange rejse er inkluderet:

Informationsmøde i god tid inden afrejsen

Bus til Billund t/r ved minimum 20 deltagere

Fly Billund-Vagar t/r

Syv overnatninger på Hotel Hafnia

Halvpension på hotellet

Dansk rejseleder hele vejen

Buskørsel med stort program på Færøerne

Naturlige entréer og afgifter

Tilmelding til Læserklubben.


Ordet er dit