Har du nusset din bil i dag?
Sommeren kom for nylig for en stund til landet, og lad os håbe, at det snart gentager sig, for det var så pragtfuldt.
Noget af det allerbedste ved de højere temperaturer og den mindre regn er, at det er dejligt at være ude. Næsten uanset om man er på vej på arbejde, skal en tur i supermarkedet eller slå græsset.
Men her i juni, juli og august måneder er det ikke bare mere behageligt for os mennesker. Vores biler er også klart mere begejstrede for varmen og det tørre vejr end for december og januars sne, kulde og salt på vejene.
Faktisk er den nuværende årstid det allerbedste tidspunkt at gå ud og give din bil et kram - også fordi den sandsynligvis er knap så beskidt som i vintermånederne.
Men det er nu, man kan - og bør - få kigget bilen efter. Se om den skulle have fået sig en rift, en bule eller et mærke fra en vildfaren sten. Det er nu, man kan vaske den, tørre den og få den til at skinne.
Det er nu, man kan være god ved bilen og give den nogle ekstra lækre dæk at rulle på, en støvsugning, et par nye viskere eller en skønhedsbehandling hos sin autoriserede mærkeforhandler.
Så hvis du ikke har nusset din bil i dag, står den måske derude i garagen og savner dig og en kærlig hånd. Samtidig er det en god investering. For den kærlighed og vedligeholdelse af bilen, du giver den nu, kommer godt igen, når det hårdere vejr tager fat i efteråret igen.
Jeg tror, jeg stopper nu. Fik pludselig lyst til at køre en tur i det blå. Sammen med min bil.
På gensyn
Med venlig hilsen
Carsten Gilbjerg Nielsen
Forretningschef SMC-Biler, Herning


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen













