Tip os
  • 1/: I Trubaduren får vi serveret en perlerække af Verdis mest veloplagte og dramatiske melodier krydret med en handling, der byder på grusom hævn, og mystiske forviklinger.
  • 1/: Det smukke Sanssouci-slot i Potsdam og den fantastiske slotspark er et skønt syn.
  • 1/: En juni aften ved Brandenburger Tor er bestemt ikke at kimse af.

Herlig operatur til Berlin

Fire skønne dage i Tysklands hovedstad med hele to operaforestillinger, operaguide og sightseeing i den dejlige metropol med afstikker til Potsdam. Afgang 7. juni By Lone Henningsen lgh@herningfolkeblad.dk
31. januar 2016, 17.00

Nyd fire dage fyldt med opera­snak, fantastisk sang, flotte scener og sightseeing i en by, der kan tilbyde simpelthen alt.

I selskab med operaguide og sanger Morten Schønberg tager Læserklubben med Giba Travel på en dejlig bustur til Berlin, hvor vi foruden hele to smukke operaer (Tosca og Trubaduren) skal se selve Berlin og den nærliggende imponerende konge- og kejserby, Potsdam.

Vi kører med bussen fra Silkeborg, Ikast og Herning fra morgenen af tirsdag, 7. juni. Ved Holsten stopper vi og spiser frokost, hvorefter turen går videre mod Berlin. Undervejs i bussen fortæller operaguiden, der selv er operasanger, om »bagmændene« Puccini og Verdi.

Sidst på eftermiddagen ankomst til Hotel Leonardo på Wilmersdorferstrasse.

Fælles middag.


Trubaduren og greven

Onsdag indleder vi dagen med en byrundtur i bus, hvor vi ser nogle af Berlins mange seværdigheder. Vi kører omkring Charlottenburg, Gedächtniskirche, de nordiske ambassader, Kulturforum, Alexanderplatz og meget andet. Også de nyere bygninger i Vestberlin kommer vi forbi.

Herefter er dagen til egne oplevelser indtil vi først på aftenen mødes til fælles afgang mod Deutsche Oper, hvor vi skal overvære Verdis Trubadur. Handlingen foregår i det nordlige Spanien i det tidlige 1400-tal. Trubaduren og frihedskæmperen Manrico er forelsket i hofdamen Leonora, men det er grev Luna også. Da Leonora elsker sin Manrico bliver denne dømt til døden, men Leonora vil tilbyde sig selv i bytte for hans liv. Men hvad de ikke ved, er at Manrico og grev Luna i virkeligheden er brødre.


Den kongelige by

Torsdag tager vi på tur til kongernes- og kejsernes by, Potsdam, der ligger klods op af Berlin. Potsdam er for Berlin, hvad Versailles er for Paris, og vi skal se den spændende by, hvor rigtig meget er »kongeligt«.

Om aftenen tager vi fat på turens anden opera, Puccinis flotte og uopslidelige Tosca. Denne foregår i Rom omkring år 1800 under Napoleons felttog mod Italien og udspiller sig mellem den feterede sangerinde Floria Tosca, maleren Mario, som hun elsker og politichefen Scarpia, som begærer hende.

Efter et par dejlige dage i Berlin kører vi hjem fredag efter morgenmaden.


Prisen inkluderer

Prisen for denne herlige tur er for avisens abonnenter 4295 kroner per person i dobbeltværelse. Ikke-abonnenter betaler tilsvarende 4495 kroner. Eneværelsestillæg på 795 kroner.

I prisen er inkluderet:

Bustransport i røgfri bus

Tre overnatninger på centralt­beliggende hotel

Daglig morgenmad

Middag (dag 1)

Frokost (dag 1)

Operaforedrag

Byrundture

2 x operabilletter - kat. 2

Dansk operaguide

Bestemt plads i bussen kan købes for 100 kroner.

Tilmelding til Læserklubben - gerne på mail.


Ordet er dit