Herningenserne fik gode, grønne råd

1500 mennesker ville vide mere om klima
11. september 2013, 14.10

Line Thastum, som er grøn guide i Herning Kommune, har evalueret Grøn Herning Uge 2013, som skulle forsøge at motivere herningenserne til at træffe flere aktive grønne valg.

Byen havde Grøn Herning Uge i uge 35.

Stor interesse for klimaløsninger

Line Thastum vurderer, at  i alt 1500 besøgende har fået gode råd i standene på Poulsens Plads og i herningCentret, samt gennem et arrangement om økologi på Stjernen på Tjørring Skole. 

- Der har været stor interesse for udstillinger og for at se på løsninger for klimaet, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Finn Stengel Petersen (S).

Mere fokus på energirenovering

Uden for programmet var der opsat en glascontainer på Torvet med fokus på vand og energirenovering. Her blev der taget pænt af materialet om energirenovering.

- Jeg kunne godt tænke mig, at der havde været lidt mere fokus på energirenovering i Grøn Herning Uge. Nu kan vi jo se, at det sammen med håndværkerfradrag kan skabe job, siger Karl Højhus Jeppesen, kontorchef Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland og medlem af klimanetværket.


Ordet er dit