Tip os
Karina Adsbøl.

Hvem tager ansvar?

11. januar 2017, 12.30

ANSVAR For nylig bragte medierne en række eksempler på omfattende svigt af ældre på landets plejehjem. Reaktionen fra Danmarks nye ældreminister, Thyra Frank, var, at det skam ikke var hendes ansvar, men kommunernes, at levere en ordentlig ældrepleje.

Vi ser nu samme reaktion fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby i forbindelse med den lange responstid på ambulancer. Det er jo regionernes ansvar, svarer ministeren, som dermed også har travlt med at fralægge sig ethvert ansvar. Gad vide, om det er en fastlagt taktik i den nye regering, at man mere eller mindre konsekvent tørrer ansvaret af på kommuner og regioner?

Så mit spørgsmål til de kære ministre lyder således: Hvad skal vi så i grunden med en minister på området, hvis ministeren intet ansvar har?


Ordet er dit