I dag er kagens dag
Jordbær, otello, sports og napoleons. De ord bliver bare 100 procent bedre, når man sætter kage bagefter. Det ved bagerne allerede, og i dag fejrer de kagerne og inviterer til kæmpe kagebord.
Desværre for os midtjyder, så foregår det kun i Aarhus, Odense og København.
Velgørenhed
Man kunne jo sagtens holde en dag kun for kagernes skyld, men Bager- og konditormestre i Danmark har valgt at gøre det til et velgørenhedsarrangement. Alle indtægter går ubeskåret til Børnecancerfonden, og har gjort det siden 2004.
I 2010 samlede Kagernes Dag 358.250 kroner ind til Børnecancerfonden. Beløbet kan blive rigtig godt i år også. Der er nemlig total udsolgt til arrangmenterne. Billetterne var revet væk på under en halv time.
Der bliver bagt i omegnen af 50.000 kager til dagen i dag.
En bøn til Hernings bagere
Forestil jer lige det her engang. Koncertsalen i MCH Kongrescenter lavet om til et stort kagebord. Alt hvad hjertet kan begære af godt bagværk.
Kunne det ikke være mindst lige så godt som juleaften?
Nu har Herning med næb, klør og hårdt arbejde skaffet verdens næststørste cykelløb til byen i 2012. Skulle vi ikke samle kræfterne, og får Kagernes Dag til Herning i 2013?


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen












