Kæmpecheck til Brande IF

Brande Old Boys står klar med kæmpe-check, når Brande IF formodentlig får ny bestyrelse i aften

01. marts 2012, 17:48
Af Flemming Thulstrup
Annonce fra avisen

Trods finanskrise og anden økonomisk dårligdom, kom Brande Old Boys ud med det hidtil bedste resultat - et overskud på næsten 139.000 kroner.

Så det var en stolt formand, Åge Kristensen, der på generalforsamlingen kunne meddele, at man er klar til at yde en samlet pengegave til Brande IF på 100.000 kroner, hvilket svarer til omtrent en tusindlap til hvert medlem i fodboldklubben.

Bestyrelsen mangler

Der var dog ingen at overrække pengene til, da Old Boys holdt generalforsamling, idet Brande IF i øjeblikket kun har en forretningsbestyrelse, men det skulle gerne ændre sig torsdag aften, hvor Brande IF har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få skruet en ny bestyrelse sammen.

- Vi vil som noget af det første tage en snak med den ny bestyrelse om, hvad pengene kan bruges til, sagde Åge Kristensen.

Han foreslog i denne sammenhæng, at pengene gik til renovering af klubhuset, tilskud til udlandsrejser til ungdomsspillere samt nyt lys på bane 2.

Han kom også ind på, at der gennem den seneste tid har været lidt knas i samarbejdet mellem Brande IF og Brande Old Boys. Fra Brande IF’s side har man gentagne gange peget på en sammenlægning, men dette skridt er man ikke umiddelbart indstillet på at tage hos Brande Old Boys, men Åge Kristensen gav udtryk for, at han ser frem til en frugtbar dialog med den forhåbentlige ny bestyrelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra aoh.dk hver dag ved 11-tiden.

Send os et tip.

Mere Sport

Videbæk-rytter halvvejs over USA

Henning Larsen holder kursen imod Race Across America på 10 dage

Mads Albæk til lægetjek i Reims

Mads Albæk tager angiveligt til lægetjek i Reims onsdag

Stormende jubilæumsløb

Videbæk Løbets 25-årsjubilæumsløb blev vejrmæssigt en barsk omgang....

FCM-assistent bliver Vejle-træner

Tonny Hermansen har underskrevet en treårig kontrakt med Vejle

Pokal til Pione Sisto

Pione Sisto blev kåret til årets akademispiller hos FC Midtjylland

Sejr til sølvdrengene

FC Midtjylland slog AaB 3-0 og vandt sølv i U17-ligaen. Træneren...