Kære dagbog... ”Der er noget galt i D... Amerika”

Uden at pege for meget, eller putte folk i kasser, tillader jeg mig nu at spørge: hvad i alverden putter amerikanerne i deres hvede-toas?

Mandag den 26 marts, kunne følgende to nyheder læses på henholdsvis Ekstrabladets og BT hjemmeside. 

  En 83 årig amerikansk pensioneret dame, forlanger nu millionerstatning fra Apple efter et uheldigt sammenstød med deres glasfacade på Long Island, hvor hun ved korrelationen formåede at brækkede næsen.

Eftersigende hævder hun, at butikken er til fare for ældre mennesker. Noget der vel kan diskuteres.

Næsten alle har vel prøvet at gå ind i en lukket glasdør, men det er sku de færreste der efterfølgende skylder skylden på glasdøren! Måske Evelyn Paswall skulle ønske sig nogle nye briller? Hun udtaler dog selv, at hendes syn intet fejler og stadig kører bil – til det har jeg blot at sige: jeg er taknemmelig for, at hun ikke kører bil i Danmark.

Dette er som mange nok ved, jo ikke første gang en sindsforvirret amerikaner forlanger en erstatning for noget, der er ren logik. Mac. D mad feder, og Ja, en glasdør er rent faktisk gennemsigtig.

  For tiden kan amerikanerne stemme på henholdsvis republikanere og demokrater. Men ikke nok med det, så kan de nu også i delstaten Virginia stemme på katten Hank. 

Denne lidt utraditionelle kandidat, har bl.a. ”et løfte om mælk i hver skål” som sin mærkesag. Dette lyder nærmest som et råb om hjælp fra en enlig dame med 24 katte. 

Hank er den første kat der stille op, men som om det ikke er rigeligt af det gode, blev labradoren Bosco valgt som borgmester i Sunol i 1981.

Man siger, at alt er godt for noget, men hvad i alverden kan en kat tilføje. Mon ikke det er et desperat forsøg, fra en aflagt politiker om at nå til tops, ved at udstille sit vidunder af en ”meningsrig” kat til verden. En fis i en hornlygte, og jeg ved snart ikke om det er ejeren eller dem der rent faktisk stemmer på katten Hank der har den største skrue løs.

Men som man siger, er det jo altid så pisse nemt at se ud på andres skavanker, og aldrig på ens egne.. Mon ikke vi alle har en skrue løs i ny og næ.