Sportigan i Videbæk har barrikaderet det vindue, som tyvene knuste for at komme ind.

Kriminel kvartet på spil

Fire personer begik i nat indbrud i Sportigan i Videbæk
25. april 2012, 09.11

Det var ikke den enlige ulv, der var på spil, der da ved 2-tiden i nat var indbrud i sportsbutikken Sportigan i Bredgade i Videbæk.

Ikke mindre end fire personer - formentlig to af hvert køn - var med i bilen, der betegnes som en Citroên Berlingo-type.

Kriminel kvartet

Tyvene har smadret et butiksvindue på butikkens bagside og ud igennem det knuste vindue stjålet sportstøj for et indtil videre ukendt beløb.

Den kriminelle kvartet kørte i den mørke stationcar mod vest ad Bredgade efter indbruddet, og her fortabes så alle spor af forbryderne.

Lokalpolitiet i Ringkøbing hører gerne fra eventuelle vidner, der har spottet tyvenes videre færd.

 


Relaterede artikler

Ordet er dit