Tip os

Løbsk bil på Enghavevej

06. januar 2017, 08.50

ikast En 32-årig mand fra Ikast blev kontaktet af politiet kort før torsdag blev til fredag.

De spurgte, om han ejede en personbil med det og det nummer, og da han kunne bekræfte det, kunne de samtidig fortælle, at hans bil ikke længere holdt, hvor han havde parkeret den. Ved parkeringen på Enghavevej i Ikast havde bilejeren nemlig glemt at trække håndbremsen med det resultat, at bilen satte sig i bevægelse, da han have forladt den. Køretøjet blev dog bragt til standsning, da det ramlede ind i et elskab til styring af gadebelysningen.

I forbindelse med uheldet skete der nogle få skader på elskabet, ligesom gadebelysningen også en overgang var nede.


Ordet er dit