Tip os

Lind ramt af indbrud

10. november 2015, 13.36

lind Lokalpolitiet i Herning har fået anmeldelser om fem indbrud i villaer i Lind i løbet af weekenden. Natten til søndag er en tyv brudt ind i en villa på Ingridsvej. Et vindue er brækket op med et koben. Halssmykker, solbriller og briller er stjålet. På Bellmansvej traskede tyven rundt i hele huset og satte tydelige fodspor. Udbyttet er ukendt. På Anne-Maries Vej blev udbyttet smykker. To villaer på Vesterdams Allé fik også ubudne gæster. Smykker, mønter, ure, sølvtøj og en håndfuld dåseøl tog tyven med sig fra de to villaer på Vesterdams Allé i Lind. Alle indbrud i Lind er sket fra lørdag formiddag til søndag eftermiddag.


Ordet er dit