Tip os
Marie Frank vender i morgen, torsdag aften tilbage til Aulum, hvor hun sidst optrådte på p-pladsen ved Rema 1000 for ni måneder siden.
Foto: Verner Lauritsen

Marie Frank spiller i møllen

11. januar 2017, 13.30

Aulum Det er blot ni måneder siden, at Marie Frank sidst optrådte i Aulum. Det skete i forbindelse med en af mini-koncerterne på p-pladsen ved Rema 1000.

Nu kommer hun igen til byen og skal denne gang optræde under lunere forhold, nemlig i Aulum Mølle, hvor den populære sangerinde i morgen, torsdag aften, indleder anden halvdel af møllelaugets koncertsæson.

Forårets koncertprogram i møllen består der ud over af bandet Heartlands, blandt andet kendt fra Tønder-festivalen, der optræder torsdag 2. februar. Tirsdag 14. marts giver jazz-bandet Henning Munk & Klumperne koncert. Efter påske kommer bandet Wånsdag og spiller irsk musik, naturligvis på en onsdag, 19. april.

Forårssæsonen sluttes traditionen af med en koncert i samarbejde med Aulum Byfest. Den holdes torsdag 18. maj i byfestteltet, hvor bandet »De Bedste« spiller uddrag fra det danske musikkatalog, lige fra PH og Gitte Hænning til Kim Larsen og Medina.


Ordet er dit