Minister: Der er ikke forlig om førtidspension

Der er ikke indgået forlig om førtidspension og fleksjob.

29. juni 2012, 18:05
Af /ritzau/
Annonce fra avisen

Det fastslår beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

- Der er ikke indgået en aftale. Der pågår stadig politiske forhandlinger om fremtidens førtidspension og fleksjob. Forhandlingerne pågår med alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, som ikke indgår i forhandlingerne, siger Mette Frederiksen.

- Det er gode forhandlinger. Der er den alvor omkring forhandlingerne, som der bør være. Det er et så vigtigt område for rigtig mange mennesker, men der forhandles stadig, siger beskæftigelsesministeren.

Hun forhandler på vegne af regeringspartierne Socialdemokraterne, De Radikale og SF med Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Ritzau erfarer, at aftalen er så færdig, at der skal være planlagt præsentation sent lørdag eftermiddag i Beskæftigelsesministeriet.

Ministeren vil ikke kommentere, at aftalen sparer 1,9 milliarder kroner på fleksjob og førtidspension, som skal overføres til forskning og uddannelse.

- Jeg vil ikke kommentere indholdet af forhandlingerne, så længe vi sidder omkring forhandlingsbordet, siger hun og fortsætter.

- Der er mange ting til diskussion. Der er en diskussion om, hvordan vi sikrer, at unge mennesker, der kan få det bedre, får muligheden for at få netop det - i stedet for at få en førtidspension siger hun.

- Det er spørgsmål om, hvordan vi målretter fleksjobordningen, så den også tilgodeser mennesker med få arbejdstimer. Der er også en diskussion om, hvordan reformen kan bidrage positivt til samfundsøkonomien. Det er velkendt stof, siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen henviser til, at Folketingets beskæftigelsesudvalg er på besøg i USA. Udvalgets medlemmer lander lørdag i København

/ritzau/

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra aoh.dk hver dag ved 11-tiden.

Send os et tip.

Mere Indland

FOA: Fagforeninger har sagt ja til Corydons kølle

Fagbevægelsen har mellem linjerne accepteret, at deres medlemmers...

Vestager: Lille trepartsaftale bedre end ingen

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) er glad for den...

Bødskov advarer borgerkrigere i Syrien

Danske statsborgere tjekkes med en tættekam, når de kæmper i Syrien i...

Renæssancegods udbrændt efter lynnedslag

En voldsom brand har i de tidlige timer torsdag raseret...

Ansatte enes med regering om effektivisering

De fleste offentligt ansattes organisationer er enige med regeringen...