Nødvendigt at skrinlægge bycenter nu
Tre års arbejde for at skabe et nyt, stort butikscenter i Herning midtby er endelig faldet til jorden.
På et møde fredag besluttede Marcus Choleva, direktør for KFI, der er den private investor i centret, og Hernings borgmester, Lars Krarup (V), at der ikke var grundlag for at arbejde videre med bycenterplanerne.
- Vi har haft flere møder i løbet af juni, hvor det stod rimelig klart midt på måneden, at det ville blive svært. Fredag blev vi så enige om, at der ikke var basis for at arbejde videre med planerne, siger Lars Krarup.
Trække en streg
- På et tidspunkt måtte vi trække en streg i sandet - også af hensyn til de mange naboer, der har brug for vished om, hvad der skal ske, siger Lars Krarup, der ærgrer sig over beslutningen.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne havde set bycentret realiseret. Men en gang imellem er man nødt til at være klar til at sige »o.k., det gik ikke«, siger Lars Krarup.
Krisen afgørende
Hos KFI forklarer direktør Marcus Choleva, at krisen har spillet en afgørende rolle, da beslutningen om at droppe bycentret blev taget.
- Det hænger sammen med konjunkturerne for øjeblikket, hvor særligt detailhandlen ikke kører så godt, og der er ikke tegn på en bedring lige om hjørnet, siger Marcus Choleva.


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen















Vil Hernings borgmester butikker i Herning Midtby? Det er spørgsmålet?