Niebuhr fordobler overskuddet
Niebuhr Gears startede nyt regnskabsår 1. juli, og direktør Rasmus Niebuhr kan fortælle, at virksomheden kommer til at offentliggøre et pænt og tilfredsstillende regnskab for 2011/12.
Pæn vækst
Det er måske endda en midtjysk underdrivelse, for med et resultat før skat på 16-17 millioner kroner er der tale om mere end en fordobling i forhold til forrige års plus på 7,7 millioner kroner.
- Det er fuldt ud tilfredsstillende, da vi har haft pæn vækst på både top- og bundlinje. Vi er stadig på vej i genopbygningen efter finanskrisen, men bestemt på rette spor, uddyber han.
Dyk i Amerika
Det kommende år ser ligeledes fornuftigt ud, men Rasmus Niebuhr indstiller sig på, at overskuddet formentlig ikke når helt samme niveau.
Det skyldes primært, at det amerikanske vindmøllemarked ventes at tage et dyk og dermed koste omsætning for tandhjulsproducenten i Ikast.
Til gengæld øjner direktøren vækst på virksomhedens andet forretningsområde »Industrial gears«.


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen











