Ny taktik mod uhumske huse
Ikast Brande Kommune har oprettet en ny "Boliggruppe", der skal arbejde målrettet på at finde frem til de allermest uhumske og sundhedsskadelige boliger rundt om i kommunen.
Bygningerne falder ind under kategorien "kondemneringsmodne". Det vil sige, at de ifølge Byfornyelsesloven er i så dårlig stand, at de er direkte sundhedsskadelige eller brandfarlige at bo i.
Ejeren kan rive det ned
Når bygningen først har stemplet "kondemneringsmodne" på sig, er ejeren forpligtet til at få bragt forholdene i orden.
Men da det ofte vil være en dyr omgang at renovere huset, er ejeren måske mere tilbøjelig til at rive skidtet ned.
Og så er problemet løst...
Slagplan er klar
De tre politikere i boliggruppen er Uffe Henneberg (V), Jens Carl Jensen (FL) og Evald Asp Sørensen (S). Alle er medlemmer af Økonomiudvalget og sammen repræsenterer de et solidt flertal i byrådet.
- Gruppen har været samlet én gang, og vi har lagt en slagplan og har samlet en liste over et mindre antal huse, vi skal have kigget på, siger Evald Asp Sørensen.
Hvilke huse, det drejer sig om, er en hemmelighed. Det er det primært for at skåne de mennesker, som er involveret.


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen











