Omfartsvej vil være en katastrofe

Købmanden er modstander af en omfartsvej ved Haderup - de fleste af hendes kunder er tilhængere

16. marts 2012, 13:45
Af Hans Mikkelsen, hmk@herningfolkeblad.dk
Annonce fra avisen

- Det vil være en katastrofe for min købmandsbutik, hvis der kommer en omfartsvej.

Så klart udtrykker købmand Malene Houni Hansen det, efter at Vejdirektoratet - som omtalt i går - har offentliggjort en rapport om »optimering af strækningen mellem Herning og Hanstholm«, hvor der lægges op til, at der skal være en omfartsvej vest om Haderup.

Malene Houni Hansen, der sidste år ovetog butikken midt i Haderup efter sin far og har brugt mange penge på at modernisere og udvide den, tager dog foreløbig meldingen ret roligt.

Diskussion i 50 år

- Nu har man i de seneste 50 år snakket om den omfartsvej , uden at der er sket noget. Så lad os nu se, om den bliver til noget i denne omgang. Jeg har mine tvivl. Det er jo en meget lang strækning, der fører igennem flere fredede områder. Men hvis omfartsvejen kommer, vil vi fra dag ét miste alle vore kunder fra den gennemgående trafik gennem Haderup, og det er mange, siger Malene Houni Hansen.

Hun anslår, at en omfartsvej omkring Haderup vil koste hende to millioner kroner i mistet årsomsætning.

- Det er ikke nok til at lukke butikken i første omgang, men det vil have stor betydning for dens fremtid, siger Malene Houni Hansen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra aoh.dk hver dag ved 11-tiden.

Send os et tip.
Ordet er dit
Læsernes kommentarer
Stoholm
16.03.2012
At få forbedret vejene til Hanstholm er med lokale øjne måske lidt ligegyldigt. Når de er igang med at lave 34'eren om, kan de lige så godt lave det til motorvej helt til Skive.

På den måde er det billigere og hurtigere at få motorvej fra Århus til Nordvestjylland i forhold til at lave A26 om.
15'eren og 18'eren er jo næsten færdiglavet alligevel - og så vil det lokale område få motorvej i alle retninger.

Malene's handel i Haderup vil helt sikkert få en anden struktur, når der kommer en omfartsvej/motorvej. Se bare i butiks-miljøet i Rødkærsbro ved Viborg, der for ca. 15 år siden fik omfartsvej.

Hvis jeg har brug for noget, når jeg kommer til Haderup til og fra arbejde, vil jeg stadig køre ind forbi Malene.

Mere Erhverv

Øretæver til Falk Lauritsen

Charterbureauet i Herning kom ud af 2012 med nyt minus. Men nu skal...

Hvem vandt de 80.000?

En bilkunde får i dag overrakt beskeden om at være den heldige vinder...

Torve-"diamanten" bygges nu

Byggeriet af B&Os banebrydende butik på Torvet i Herning er...

Mobning er også kollegaers ansvar

Der er ikke kun cheferne, der skal gøre noget, hvis en medarbejder...

USA-firma opkøber Kelsens kager

Den amerikanske koncern Campbell har opkøbt Kelsen Group med 200...

Klager skaber frygt hos vindmølle-firma

Der går mindst et år før de omstridte møller ved Storåen kommer op....