Omfattende graffiti-hærværk på villa-veje
Mange beboere i et villakvarter i Herning vågnede i går morges op til hærværk på deres huse og biler. I nattens løb havde ukendte gerningsmænd sprøjtet grøn og gul spraymaling på huse, biler, postkasser og vejskilte.
Politiet har noteret flere end 20 forhold på villavejene Haslevgade, Holbækvej, Sorøvej og Køgevej, og blandt andet går bogstaverne »tjum« igen flere steder.
Ødelagte postkasser
Mens nogle borgere vaskede maling af i går, kan andre stadig se frem til at skulle i gang med rengøringsmidlerne, hvis det overhovedet kan betale sig. Flere steder er postkasserne så ødelagte, at det sandsynligvis ikke er muligt at fjerne malingen helt.
Politiet har en mistanke om, hvem der står bag det omfattende hærværk.
- Vi har en idé om, at det er nogle store børn, der måske har kedet sig lidt i sommerferien, siger vicepolitikommissær Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Overvågningskamera
Et af husene i området er overvåget med kamera, og derfor kan politiet måske finde frem til hærværksmændene ved at kigge billederne igennem. Det sker dog først, når ejerne kommer hjem fra ferie.
Se billeder her:


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen













