Sæbekassebilernes konge skal findes
DM God tysk kvalitet og hjemmebyggede racerkørertøjer forenes for en stund, når Volkswagen i juni skyder danmarksmesterskaberne i sæbekasseløb i gang. SMC-Biler Herning inviterer alle interesserede til at være med.
- Vi vil gerne invitere alle bilentusiaster og gør-det-selv-folk til DM i sæbekasseløb. Jeg håber, at deltagerne lader sig inspirere af vores Volkswagen-modellers design og teknikker.
Vi stiller værktøj til rådighed til alle deltagere, og de første 15 tilmeldte hold får et gratis sæbekasse-kit til en værdi af 600 kroner, siger Carsten Gilbjerg Nielsen, forretningschef hos SMC-Biler i Herning.
Byg vognen på dagen
Der vil være mulighed for at bygge sin sæbekassevogn på dagen hos SMC-Biler, men de, som allerede har en sæbekassebil i garagen, kan også deltage i konkurrencen. Der er mulighed for at tage sin sæbekassebil med og give den en gang olie og en klat maling og få strammet skruerne, så vognen er klar til løbet.
- Man kan stille op som familie-hold eller som entusiast-hold. Så der er lagt op til en sjov og spændende dag sammen med familie og venner. Jeg håber, mange vil tage racerkører-udfordringen op eller komme og heppe, når konkurrencen løber af stablen, siger Carsten Gilbjerg Nielsen.
I første omgang dystes der lokalt i hele landet om at gå videre til en regionsfinale, og vinderne herfra skal dyste i den store landsfinale i DM i sæbekasseløb i København i efteråret.
Vind en tur til Paris
Ud over titlen som danmarksmester i sæbekasseløb belønnes vinderholdet også med en kør-selv-ferie til Disneyland Paris til en værdi af 20.000 kroner. Turen kommer ikke til at foregå i en sæbekasse, men i en rigtig bil, som Volkswagen stiller til rådighed.
Man kan tilmelde sit hold til DM i sæbekasseløb på www.volkswagen.dk/saebekasse. På siden fås desuden et foreløbigt program og fuld oversigt over regler, ruter og resultater, og man kan ikke mindst hente inspiration til, hvordan man bygger en sæbekassebil.


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen












