Tip os
  • 1/: Besætningen på dette års udgave af Cirkusrevyen er denne glade og sjove flok, der har meget at leve op til. Men mon ikke de klarer den?
  • 1/: Hotel Absalon ligger nyrenoveret og smuk på den gamle attraktive adresse i hjertet af København.
  • 1/: Alle værelserne er holdt i fine behagelige farver.

Se Cirkusrevyen med Læserklubben til sommer

Læserklubben har igen i år skaffet sig de bedste billetter til Cirkusrevyen 2016 til otte weekender sommeren over
22. november 2015, 15.00

I 2016 byder fire velkendte ansigter samt et nyt frisk pust velkommen til årets brag - Cirkusrevyen.

Lisbeth Dahl, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard og Lise Baastrup giver os en aften med humor, spiddende samfundssatire, sang og dans i teltet på Bakken. Vi har igen i år sikret os de eftertragtede A-pladser lige foran scenen.

Vælg mellem følgende weekender: Opsamling i Ikast - Hammerum og Herning 28.-29. maj, 24.-26. juni, 16.-17. juli, 30.-31. juli og 20.-21. august. Opsamling i Silkeborg 4.-5. juni, 9.-10. juli og 6.-7. august.


Skønt hotel i centrum

Skave Turistfart er teknisk arrangør når Læserklubben på ovennævnte datoer drager mod hovedstaden.

Vi holder frokostpause på Fyn, hvor der serveres sandwich samtidig med, at vi får strukket »busbenene« lidt. Hen på eftermiddagen ankommer vi til København, hvor vi indkvarteres på det skønne og nyrestaurerede Hotel Absalon, der ligger i hjertet af Vesterbro, blot 250 meter fra Tivoli og tæt på Rådhuspladsen, hovedbanegården og Strøget. Klokken 17.10 forlader vi atter hotellet for at køre til Dyrehavsbakken i Klampenborg. Her indtager vi den store aftenbuffet med flere kolde og lune retter på restaurant Bakkens Perle. Efter buffeten er der tid på egen hånd til at opleve Bakken, verdens ældste forlystelsespark. Her er altid en særlig stemning og muligheder nok for både at nyde og yde inden forestillingen begynder klokken 21 i Cirkusteltet. Godt to timer senere åbnes teltdøren igen og vi kører med bussen tilbage til hotellet.


Se hovedstaden

Søndag morgen kan vi nyde Absalons lækre morgenbuffet og så er der ellers timer på egen hånd til at boltre sig i vores smukke hovedstad.

Klokken 14.30 samles vi ved hotellet og kører en byrundtur, så vi kan følge med i det, der er sket siden sidste københavnerbesøg. Herefter vender bussen snuden mod Midtjylland. Med strække-ben-pause på Fyn er vi hjemme ved 21 tiden.

Prisen for dette års weekendtur er for avisens abonnenter 1995 kroner per person. Ikke-abonnenter betaler tilsvarende 2095 kroner. Eneværelsestillæg på 315 kroner.


Hvad koster det?

I prisen er inkluderet:

Kørsel i røgfri bus

Frokostsandwich

Indkvartering på det firestjernede Hotel Absalon i centrum

Aftenbuffet på Bakken

Billetter i bedste kategori

Bustransfer til Dyrehavsbakken t/r

Morgenbuffet

Sightseeingtur i bussen

Turleder

Tilmelding til Læserklubben.

Bestemt plads i bussen kan reser­veres for 75 kroner


Ordet er dit