Spring ud i et varmt rødt køkken

Spring ud i et varmt rødt køkken

Tvis Køkkener lancerer en række nye farver til låger og fronter - både rød og gul, men den nye farveskala tæller også mere stilfærdige og elegante, nordiske farvetoner med et retroskær

07. juli 2012, 14:09
Af Lene Hørlykke Toksvig, lht@herningfolkeblad.dk
Annonce fra avisen

Er du typen, der ikke nødvendigvis synes, at dit nye køkken skal være klassisk hvidt, og godt tør lidt mere i din boligindretning?

Så giver Tvis Køkkener masser af muligheder for at vælge nogle af tidens mest hotte farver som en varm gul eller rød eller en af de mere dæmpede og elegante nordiske farvetoner.

- I boligindretningen bevæger vi os væk fra det meget stringente, hvide køkken mod det mere hyggelige og personlige. Tendenserne i indretningen smitter også af på køkkenet, siger forhandler Keld Sønderby fra Tvis Køkkener i Herning.

Flot at mikse

Rød og gul er to modefarver, som nu også kan vælges til køkkenets låger og fronter.

Man kan dog også få de typiske nordiske farvetoner i naturen, som sand i en lys og mørk nuance, støvede blå og grønne nuancer samt gråt i både en støvet og en lerjordsnuance.

De har et skær af retro over sig, og det er samtidig nuancer, der spiller flot op til møbelfund fra 1950’erne og 1960’erne og i det hele taget til den lyse, skandinaviske boligstil.

- Men selv om det helt hvide look fortrænges af de nye farver, vil vi sikkert komme til at opleve den hvide og også den sorte i kombination med farver. Det er flot at mikse, og også træ vil vi se endnu mere til i køkkenet, gerne sammen med sort, hvidt og en farvetone, siger Keld Sønderby.

Det kan for eksempel være underskabe i en farve, overskabe i en anden og et højskab i en helt tredje. Kombinationen kan også opnås med reoler og bordplader i træ.

Mulighederne er uendelige med de otte nye farver til låger og fronter, som Tvis Køkkener nu lancerer. De indgår i farvekortet med 14 standardfarver.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra aoh.dk hver dag ved 11-tiden.

Send os et tip.

Mere Bolig

Midt i den jyske natur

Ugens bolig har en beliggenhed med udsigt over marker, skov, eng og...

FællesBo-formand: Demokratiet har talt

Hele bestyrelsen for FællesBo valgte at trække sig, da formanden Sv....

Kaos i FællesBo

Formanden Sv. E. Jensen væltet med mistillidsvotum - Hele bestyrelsen...

Kaos i FællesBo

Formanden Sv. E. Jensen væltet med mistillidsvotum - Hele bestyrelsen...

Her er Hernings dyreste hus

Af de boliger, der i øjeblikket er til salg i Herning, er denne villa...

Se det russiske træslot

Connie og Tom Christensens hus er som et træslot i landskabet i...