Tip os
Foto: Colourbox

Spritbilist fra Vildbjerg taget med stor promille

Politiet snuppede en 54-årig mand fra Vildbjerg - promillen endte på 2,49
10. januar 2017, 12.54

Vildbjerg Promillen endte med at vise 2,49, da en 54-årig mand fra Vildbjerg 28. december blev stoppet af en politipatrulje på Vilhelmsborgvej vest for Linde. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Bilisten var kort efter klokken 20 blevet spottet af en medtrafikant, da han kørte mod syd ad Ringkøbingvej. Vidnet anmeldte, at den 54-årige kørte meget usikkert, og fulgte efter ham, da han drejede til venstre ad Vilhelmsborgvej.

Vest for Linde blev han stoppet af en politipatrulje, der efterfølgende beskrev den 54-årige som »meget beruset«.

Ud over spirituskørslen kan manden også se frem til en sigtelse for kørsel uden førerret, da han ikke havde noget gyldigt kørekort.


Ordet er dit