Tip os
Den lille by Rimmerhus ønsker sig en veludstyret legeplads. Her ses bålhytten. ?Tegning: Oluf Mogensen.

Stor legeplads i lille landsby ønskes

09. januar 2017, 15.31

Rimmerhus Elementernes legeplads med udgangspunkt i jord, ild, vand og luft. En legeplads, der passer godt til kommunens slogan - Naturens Rige.

Det er det store ønske i landsbyen Rimmerhus med kun 75 indbyggere.

Pris: 800.000 kroner.

- Det bliver nok svært at skaffe pengene. Kommunen vil give os 25 procent af udgifterne. De kunne godt sige, at de ville give 200.000 kroner, så vi har penge at starte på, siger Inga Bank Olesen.

Byen har dog fået 100.000 kroner fra ildsjælepuljen i kommunen. Behovet for en legeplads er der ifølge Inga Bank Olesen.

- Der er børn i området. De går i forskellige skoler. Så børnene er delt. Så må de gerne samles på en legeplads, siger Inga Bank Olesen og fortsætter:

- Vi vil også gerne bygge et madpakkehus, så vi kan få gæster udefra. Eksempelvis fra nabobyerne Vorgod-Barde og Fjelstervang.


Så kom der lige en god idé

Ideen om at etablere legepladsen kom i fjor, da byens tre foreninger forsamlingshuset, vandværket og beboerforeningen var samlet til generalforsamling. Her kom Henrik Hammelsvang med den gode idé: At lave legepladsen til et spændende mødested for byens børn unge og alle andre, skoler friluftsfolk og cyklister.

Derpå blev der nedsat et legepladsudvalg.

- Efter et par møder i udvalget, hvor vi så på krav fra ildsjælepuljen, var vi klar over, at der skulle noget helt specielt til for at komme i betragtning ved ildsjælepuljen. Derfor hedder legepladsprojekt Elementernes legeplads med udgangspunkt i jord, ild, vand og luft, siger Inga Bank Olesen.

Derpå gik jagten efter samarbejdspartnere. Det er Vorgod Barde Skakklub, Fjelstervang FDF og haveforeningen.

- Skjern Tekniske Skole har sagt ja til at lave noget spændende med vand og ild. Storkerede skal vi også have og en lille vindmølle til at pumpe vand op også, siger Inga Bank Olesen.

Et madpakkehus, shelters, køkken og toiletter i det gamle frysehus er også på listen.

Nu skal der altså skaffes 600.000 kroner.

- Det er mange penge, der skal samles ind og søges i forskellige fonde, vi bor kun 75 i byen, siger Inga Bank Olesen.

Startskuddet til at skaffe penge til legepladsen går med et bankospil søndag 22. januar i Rimmerhus forsamlingshus. skyd-


Ordet er dit