Tip os
Foto: Flemming Hansen

Til kamp for 89 studiepladser i Herning

VIA Design kæmper med opbakning fra tekstilbranchen imod hård beskæring af Herning-uddannelse
21. december 2016, 12.00

Uddannelse Lige nu kæmper flere aktører sammen om at overbevise Uddannelses- og Forskningsministeriet om, at det vil være en stor fejl at skære en overbygningsuddannelse på VIA Design i Herning (det tidligere Teko) ned med 30 procent i optag.

Bacheloruddannelsen »Design & Business« har et årligt optag på 284 nye studerende, men ministeriet vil henover de kommende fire år indføre et loft, så der i 2020 kun må optages 195 studerende på uddannelsen i Herning.

Det svarer til at skære det årlige optag med 89 studiepladser.

Årsagen til ministeriets beskæring er en høj ledighed på landsplan for de dimittender, der kommer ud. Men VIA kan dokumentere, at ledigheden for dimittenderne i Herning er langt lavere end landsgennemsnittet. Derfor frygter både skolen, flere virksomheder og branche­organisationen Dansk Mode & Textil, at man vil komme til at mangle arbejdskraft, hvis uddannelsesloftet gennemføres.

Læs meget mere i Herning Folkeblad onsdag og på AOH+.


Ordet er dit