Tip os
Der udbrød brand ved Simmelkær søndag eftermiddag.


Tyrekalve reddet i sikkerhed ved brand

Politiet advarede søndag eftermiddag mod røg på Skivevej ved Simmelkær
01. januar 2017, 17.08

Simmelkær 89 tyrekalve var en overgang i fare, men blev reddet i sikkerhed i forbindelse med en brand på en ejendom på Hodsagervej ved Simmelkær søndag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef Ole Vanghøj ved Midt- og Vestjyllands Politi. Han modtog melding om branden klokken 16.08.

Det lykkedes brandfolkene at begrænse skaderne til laden. Beboelsesdelen var ikke i fare for at brænde, oplyser politiet.

Brand og Redning Midtvest fik assistance til opgaven af Falck-kolleger fra Feldborg og Aulum.

Den brændende lade var fyldt med halm, og derfor ventede et tidskrævende stykke slukningsarbejde.

- Der går lang tid, inden brandfolkene har fået tømt ud for halm, siger Ole Vanghøj.

Politiet advarede sidst på eftermiddagen trafikanterne om røgudvikling på den nærliggende Skivevej.


Ordet er dit