Væd penge for klubbens skyld
Der skal penge i kassen hos Brande IF.
Klubben kom ud af det seneste regnskabsår med et grimt underskud, og hvis det fortsætter i den stil, så er egenkapitalen snart ædt op.
Brande IF har derfor sammen med de 151 andre klubber i FCM-samarbejdet indgået en aftale med Unibet.
Det kom frem på den ekstraordinære generalforsamling i aftes, hvor der blev opfordret kraftigt til, at man bliver medspiller og dermed sikrer kolde kontanter til klubben.
Pengene går i klubkassen
Aftalenbetyder, at hvis en spiller går ind på Unibet.dk/fcm, klikker på Brande IF og spiller for 250 kroner, går der også 250 kroner i Brande IFs klubkasse.
Det skal så tilføjes, at hvis man skulle være heldig at vinde på nogle af de spil, man som medspiller, kaster sig ud i, beholder man gevinsten selv.


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen





