Foto: Tom Laursen
Opfordringen i går var at holde flere produktionsarbejdspladser hjemme. Som for eksempel Aubo her

Vil have mere lokal produktion

Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande slog på tromme for mere produktion i Danmark under generalforsamling

20. april 2012, 12:24
Af Anne-Mette Gyldenløv, amg@herningfolkeblad.dk
Annonce fra avisen

- Danmarks evne til at generere velfærd vil være stærkt svækket, hvis vi ikke har produktion i landet.

Sådan sagde koncernchef for Grundfos, Carsten Bjerg, da han i går gæstede erhvervsrådets generalforsamling, som blev holdt ved Kyocera Unimerco i Sunds. 200 erhvervsledere fra egnen var samlet for at se årets vinder af initiativprisen og høre, om der er fremtid i at producere i Danmark. Og det er der ifølge Grundfos-bossen.

- Nogle hævder, at produktionen er den nemmeste at flytte til udlandet. Det er jeg ikke enig i. Det er meget krævende at flytte udviklingsarbejdet og maskiner et andet sted hen. Og de klogste og bedste ingenører skal jo også flytte med, sagde Carsten Bjerg.

Nyt mantra: Bliv i landet

Erhvervsrådet havde sat perspektiverne for dansk produktion på programmet, fordi det ifølge formand Jens-Ole Aagaard er et vigtig emne for især Herning-Ikast-Brande-området, som alle dage har været præget af mange produktionsvirksomheder.

- I en periode var det desværre nærmest et mantra, at vi i Danmark blot skulle fokusere på vidensarbejdspladserne, og så acceptere, at selve produktionen ville foregå i andre lande, sagde Jens-Ole Aagaard.

Læs hele reportagen fra generalforsamlingen og prisoverrækkelsen i fredagens Herning folkeblad

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nyheder fra aoh.dk hver dag ved 11-tiden.

Send os et tip.

Mere Erhverv

Midtjylland mister EU-millioner

Vækst og viden i Midtjylland modtog 42 EU-millioner i det forgangne...

Bilka: Alle dage vi MÅ holde åbent

Bilka skilter med at holde åbent alle dage fra 8.00 - 22.00 , men det...

Kommunen vil have gang i butikkerne

Kommunen giver 75.000 kroner til proces til at finde vejen frem for...

Murphys Pub er tilbage for fuld styrke

Optimismen spirer, og kunderne har følt et tomrum, når pubben ikke...

Godsbane-byggeri kan blive højere

Ingen skriftlige aftaler om leje af nyt højhus ved Godsbanevej til...

Læger er villige til at opsige aftale

Stort flertal af de praktiserende læger i Region Midtjylland er klar...