Weekendguide - UGE 25
FREDAG:
Baren, Dobbelt op, kl. 20:00
Der er som altid dobbelt op på Baren, hvilket jo aldrig er en dårlig ting! Der er munter stemning, billig bar, bordfodbold og lækker musik og derfor dømt en hygge i særklasse på Baren i aften!
Van Kok, 50’er Bar, kl. 20:00
Van Kok samler endnu engang på halvtrellere! Der er ikke noget VK hellere vil end at kaste billige drinks over baren til jer dejlige mennesker, så derfor er 50'er baren denne aften på bordet igen!Du har en 50'er på lommen, man tænker.. Hvad kan jeg få for den? Tjoh, du kan få 1,3 Pakke cigaretter.. Evt. 5 Cheeseburgere - Eller en rulle billig toiletpapir på en tankstation, der føles som sandpapir.. Eller du kunne smutte ned på Van Kok og få en sweet deal!
Østergade, Østergade arrangement, kl. 21:00
Endnu engang er Østergade gået sammen om et fedt arrangement. Der vil fra 21-24 være masser af lækker live musik i gaden. Skynd dig af sted, for det bliver med garanti en fest uden lige!
Crazy Daisy, Sailornight, kl. 23:00
I aften på Crazy Daisy kommer bølgerne til at gå højt, når skuden belejres af landkrabber og sømatroser!
Vær frisk og kom udklædt, så veksler Daisy din udklædning til en sjus.
Til de modige vil der være mulighed for at få et ankerstempel hvor det ønskes, hvilket de selvfølgelig belønner med en lille fisk. Natten vil være fyldt med konkurrencer hvor du kan vinde masser af, sjov og spas der helt sikkert vil være med til at gøre din aften endnu vildere end VILD!
Fox and Hounds, Double Jack, kl. 00:00
I aften spiller Double Jack med Torben Noe, Erik Christensen, Christian Thrane og Torben Hilding. De glæder sig til at give den gas på gode gamle Fox and Hounds! Så på med danseskoene og fest med Fox!
LØRDAG:
Torvet, Midsommerfest, kl. 19:00
Igen i år har du muligheden for at fejret Skt.Hans på Torvet i Herning. Og ligesom de forgangne år bydes der på et spændende program samt god musik. Alle er velkomne og der er gratis entré.
Program:
19.00 - Velkomst ved Konferencier Stefan Madsen
19.05 - Duoen clausogmorten.dk spiller på Torvet
20.30 - Båltale v/Mogens Jensen Bålet tændes
21.00 - Duoen clausogmorten.dk
21.45 - Afslutning ved konferencier Stefan Madsen
Baren, Dobbelt op, kl. 20:00
Igen i aften siger Baren velkommen og byder indenfor til det der kunne minde om den ultimative fest. Lyder det for godt til at være sandt? - Tjek det selv ud, hvis du ikke tror på det..
Van Kok, DJ RUN B, kl. 20:00
Van Kok smider endnu en omgang 50 kroners bar i ansigterne på jer, og for at det ikke skal være nok, får i en omgang på dansegulvet af selveste DJ RUN B! Han er et af Holstebros mest sociale mennesker, og kan fange enhver ildsjæl på dansegulvet med sin helt unikke spillestil, du får noget til dig, uanset hvem du er og hvad du er til! Så let rumpetten stump, for det kommer til at gå vildt for sig!
Crazy Daisy, Cirkus Daisy, kl. 23:00
Cirkus Daisy inviterer jer i aften på magiske oplevelser, tryllerier og hvad man ellers kan forvente af verdens mest CRAZY cirkus! Denne aften er hele daisy blevet invaderet af:
- Dværge
- Balloner
- Klovne
- Popcorn
- Bamsemaskine
- Røde næser
Gak og løjer og alt andet hvad et CRAZY cirkus indebærer. Det blir' et STURT STURT nummer!
Fox and Hounds, Kevin Freeman, kl. 23:00
Igen er aften er der lækker live musik. Denne gang er det intet mindre end Kevin Freeman der spiller op til dans. Vel mødt på Fox!


Annonce fra avisen
Se flere annoncer fra avisen










