48-årig drabsmistænkt renset og løsladt
© Herning Folkeblad
Af Jesper Nygaard, jesper@aoh.dk Den 48-årige mand, der har siddet varetægtsfængslet - sigtet for drabet på Maria Møller Christensen - er blevet løsladt Den 48-årige mand, der siden lørdag 2. januar har siddet varetægtsfængslet - sigtet for drabet på Maria Møller Christensen nytårsnat - er blevet løsladt. Det oplyser Midt- & Vestjyllands Politi. Efterforskningsenheden modtog sidst på eftermiddagen en telefonisk rapport på nogle af de indsendte DNA-prøver. Intet i disse prøver tyder på, at den 48-årige skulle have noget med drabet at gøre. Han er altså ikke længere mistænkt. - Det er dybt beklageligt, at de oplysninger, vi havde på daværende tidspunkt i efterforskningen, gav anledning til at anholde og sigte manden. Det er det ene. Det andet er, at vi har hele tiden haft in mente, at der var mulighed for, at drabsmanden er en anden, siger efterforskningsleder Ole Henriksen. Fortsætter efterforskning Han understreger, at han står 100 procent inde for den efterforskning, der ind til videre er foretaget i sagen. - Vi fortsætter nu efterforskningen ud fra alle de andre oplysninger, vi har i sagen, siger Ole Henriksen. Den 48-årige herningenser er blevet hentet i arresten i Vejle af sin familie. Hans forsvarer Morten Wagner fik beskeden om løsladelsen omkring kl. 19. - Det var jo hvad jeg havde ventet. Jeg har hele tiden undret mig over, at man mente der var nok til at holde ham varetægtsfængslet, siger Morten Wagner til AOH.DK (Vi følger løbende op på sagen) Læs hele temaet: Maria-drabet Del på Facebook Fakta
Se også
Herning
24 KOMMENTARER
Anmeld indlæg
Af Rune Werliin
Onsdag 20. januar 2010, 20.14 Hej Thomas Nu ved jeg ikke hvem, du henviser til med "i er stolte af jer selv". Men da vi på AOH.DK og i Herning Folkeblad ikke har røbet identiteten på den tidligere varetægtsfængslede, går jeg ikke ud fra, at du hentyder til Mediehuset Herning Folkeblad? Mvh
Anmeld indlæg
Af :-)
Onsdag 20. januar 2010, 20.22 Spred nyheden til alle i kender, så Jan har mulighed for at få et normalt liv igen.
Anmeld indlæg
Af :-)
Onsdag 20. januar 2010, 20.23 Rune, jeg tror nok alle der har fulgt sagen på AOH er meget tilfredse med Jeres håndtering af sagen. Jeg tror der referes mest til f.eks. de hadegrupper på facebook
Anmeld indlæg
Af Jens L-S
Onsdag 20. januar 2010, 20.30 Hvorfor skriver I "renset" i gåseøjne - det viser at I ikke tror på det I selv skriver - vil I svine manden til stadigvæk?
Anmeld indlæg
Af St. Claus
Onsdag 20. januar 2010, 20.43 Jens L-S.. Kom lige med et eksempel hvorpå Folkebladet har svinet ham.. andet er da for useriøst at lukke ud!
Anmeld indlæg
Af Rune Werliin
Onsdag 20. januar 2010, 20.44 Hej Nej vi tror altid på det vi skriver, ligesom vi forhåbentligt heller ikke "sviner".
Anmeld indlæg
Af thomas
Onsdag 20. januar 2010, 20.44 @ Rune: Nej, jeg mener ikke AOH eller Herning Folkeblad, jeg beklager hvis det blev misforstået. Det er resten af pressen, diverse facebook sider etc. jeg mener.
Anmeld indlæg
Af Ole Sørensen.
Onsdag 20. januar 2010, 20.45 Vi er her i vores lejlighed i de polske Tatry bjerge, totalt chokerede over, at et politi: Kan handle så forkert, og det i så mange dage.?
Anmeld indlæg
Af Bjarne J
Onsdag 20. januar 2010, 20.47 flot politiarbejde 20 dage og manden er frikent, men medierne + en del skribenter dømte ham jo sønder og sammen så man jo håbe de alle stiller op med blomster og en stor undskyldning til Jan i morgen..
Anmeld indlæg
Af Kristian
Onsdag 20. januar 2010, 20.49 Politiet må have røde ører. Manden blev anholdt så kort tid efter, at man måtte tro politiet var helt sikre, nu kan den rigtige morder nemt være over alle bjerge.
Anmeld indlæg
Af Peter
Onsdag 20. januar 2010, 20.58 Den skyldige skal nok blive fundet, vores politi finder nærmest altid mordere, desværre ikke altid med det samme, og politiet var jo nød til at anholde ham de trode det var. Men det fatale er at der er mange mennesker i vores land der åbentbart ikke respekterer retssystemet, bla. journalister og folk på facebook. håber de alle kommer med uforbeholdne undskyldninger. Når man bare dømmer tilfældige uden de er dømt er man med til at ødelægge uskyldige menneskers liv. Så ja alle i fjolser der var med til at hænge ham ud, tag jer sammen og få jer et liv.
Anmeld indlæg
Af Malene Hagelskær
Onsdag 20. januar 2010, 21.07 Jeg vil mene at Herning folkeblad har lavet en saglig dækning af hele sagen som jo har berørt os alle. Andre medier er nok gået over stregen.
Anmeld indlæg
Af :-)
Onsdag 20. januar 2010, 21.14 Tak Rune fordi du fjernede anførselstegnene. Sådan som de var sat, gav det ordet en ironisk eller sarkastisk betydning
Anmeld indlæg
Af Ole Sørensen.
Onsdag 20. januar 2010, 21.15 SELVFØLGELIG KAN MAN I AFTEN, IKKE KOMME IND OG KOMMENTERE, det Ekstra Bladet skriver, og ikke mindst endnu et billede, af den nu løsladte mand fra Herning, og sandelig også af offeret.
Anmeld indlæg
Af Jens L-S
Onsdag 20. januar 2010, 21.36 Ved at sætte gåseøjnene svinede de ham. De indikerede at AOH egentlig mente at det var en pseudo frifindelse og at han var/er skyldig. Sådan læste jeg dem i hvert fald.
Anmeld indlæg
Af Rune Werliin
Onsdag 20. januar 2010, 21.50 Hej Jens Som skrevet længere nede i kommentartråden, så tror jeg din fortolkning med gåseøjnene må stå for egen regning. Mvh
Anmeld indlæg
Af Lars Nielsen
Onsdag 20. januar 2010, 23.23 Måske det så nu var på tide at registrere samtlige borgere i DK i et nationalt DNA register?
Anmeld indlæg
Af Pilotti
Torsdag 21. januar 2010, 0.17 Lars du har ret, hvorfor får vi ikke oprettet det register, hvad er det folk er så bange for, det skal jo ikke være offentlig tilgængeligt og folks identitet kommer jo først frem når der er et DNA der passer sammen med deres, det er næste som en nøgle i en dirksikker lås, her går døren jo heller ikke op uden den rigtige nøgle er i låsen.
Anmeld indlæg
Af Bjarne J
Torsdag 21. januar 2010, 7.19 Ja selvfølgelig men der jo mange halv & helkriminele som ikke vil tappes for blod til prøven så de må jo sejles ud på en øde ø, så nem er det, vi er alt for blødsøden her i DK det er jo et demokrati så enhedslisten ,SF,radikale & socialpartiet vil nok ikke stemme for det, de vil dække over nogle kriminele der skulle havde været ude af landet for mange år siden.
Anmeld indlæg
Af Torben
Torsdag 21. januar 2010, 7.43 Ja det burde der være, ligesom EB burde skamme sig over deres udhængning af en uskyldig..Men nej det ord kender de vist ikke hos EB...Derudover burde politiet måske heller ikke offentliggøre en mistænkts adresse inden han er fundet skyldig...
Anmeld indlæg
Af Brian
Torsdag 21. januar 2010, 9.09 Der er ikke noget ulovligt i det, medierne - heller ikke Ekstra Bladet - har gjort. De valgte at nævne den sigtede ved navn, og sådan var det så. Dér, hvor jeg mener, de er gået over stregen, er i deres senere beskrivelse af mandens liv. Dér kom han til at fremstå som en stakkel og blev således en mand, folkedomstolen havde let ved at "dømme" på forhånd. Grundlæggende mener jeg, det er politiet, som må sidde med de største moralske kvaler. Og det er vel på sin plads at spørge, om politiet havde reageret med en lynfængsling, hvis det havde været en hjemløs eller en narkoman, som var fundet dræbt. Omstændighederne gjorde, at politiet følte sig presset til at finde en mistænkt i en fart - og valget faldt altså på et menneske uden skyld. Kloge folk siger, at når man peger, er der fire fingre tilbage på hånden, som peger tilbage på én selv, og sådan er det vel med politiet her. Det er sølle arbejde af folkene fra Holstebro. men de kan vel altid sige, at havde de bare haft en motorvej til Herning, så havde de fanget svinet ...
Anmeld indlæg
Af Ellen
Torsdag 21. januar 2010, 9.23 Det eneste gode ved denne tragiske sag er, at det efterhånden er gået op for så mange, at de to formiddagssprøjter skal man hverken stole på eller købe eller støtte på nogen som helst måde. Men det er sørgeligt, at det skal gå ud over en stakkels, uskyldig mand, før skællene falder fra øjnene på alle de naive og godtroende mennesker, der tror, at når det står i avisen, er det nok rigtigt. De hadefulde udgydelser, der åbenbart er skrevet på Facebook (jeg har ikke læst dem), skyldes vel for 90%'s vedkommende netop de to formiddagssprøjter, der ikke ved, hvad hæderlighed, etik og anstændighed er.
Anmeld indlæg
Af Annette
Torsdag 21. januar 2010, 10.32 Hvorfor bruge så meget tid på at finde en anden syndebuk. En mand er blevet svinet så meget til i medierne, og på FaceBook. Det er da ham der har lidt mest. De fleste her bruger ikke meget tid på at beklage hvordan det har været og bliver for denne mand, men hvem der har fejlet. Tænk på en mand, der har lejlighed i Herning, enten vil folk gå og slikke ham i en vis lemesdel, eller te' sig, som har han pest. Kan da kun sige at det ikke er noget nyt at diverse DB kun bruger en god historie, sandt eller løgn, lige meget hvilken konsekvenser det har for andre, bare deres aviser bliver solgt. Så kære, tidliger drabsigtet, håber at når du har brugt lidt tid på at sunde dig og kommet lidt oven på, hvad jeg tror vil tage dig lang tid, vil kræve erstatning, og ikke for lidt, for de skal sku mærke at de ikke er hævet over alt, og bare kan burre dig inde, bare fordi de mener de har en sag, for hvorfor skal de bruge 19 dage for at finde ud af at du ikke er den mand de skal have fat på. Jeg føler med dig, og håber at de her kære avis ejer og folk på FaceBook ikke har det ret godt når de står foran spejlet om morgenen. Og så skal vi da lige have det her DNA register på banen igen. Det er da let, man får taget en DNA når man bliver født, og der skal man stå i alt den tid man lever. Vi andre skal tvinges til at få den tag. Og hvis ikke, skal de da bare anholdes og få det gjort mens man sidder inde. Det kan man vel også, når man kan sætte en mand i fængslet for angiveligt havde dræbe et menneske. Og kom nu ikke med den der med, at det er dyrt, det er da også dyrt at have en uskyldig mand siddende i 19 dage, som forhåbenligt vil kræve en masse i friheds berøvelse. Men tilbage til den arme mand, mangler lidt forståelse og sympati for ham Indsend kommentarSENESTE LOKALE NYHEDER
SENESTE IND- OG UDLAND
Alt om din by
![]() VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner
![]() SENESTE BRUGERINDLæG
SENESTE Team Teatret
Balanceplan ![]() Cay F. Petersen Frederikke Michael Krejberg Per Nybo Nielsen mikael møller Læs mere › Lav din egen balanceplan her › There are currently 5 users and 693 guests online.
|
Onsdag 20. januar 2010, 20.07
Ja det er flot … men pga.
Ja det er flot … men pga. "folkedomstolen" er hans liv, i hverfald her i omegnen, totalt smadret. Håber i er stolte af jer selv …