Af Marianne R. Eskildsen, mre@herningfolkeblad.dk Tre biler kørte galt, da ældre mand kørte over for rødt efter at være faldet sammen
En 88-årig mand fra Herning blev fredag eftermiddag kl. cirka 16.15 ramt af hjertestop i sin bil. Det skete i krydset Fredensgade, Dronningens Boulevard, og det betød, at han kørte frem for rødt lys, hvorved han ramte en bil ført af en 57-årig mand fra Sunds, som igen ramte en bil ført af en 47-årig mand fra Herning.
Der skete betydelig materiel skade på bilerne, og der blev sendt en ambulance til stedet, men det var kun den 88-årige, der havde behov for indlæggelse, og Herning Politi kunne efterfølgende oplyse, at manden er uden for livsfare.