Drama på skinnerne
© Herning Folkeblad
Af Bo Lundgaard, blg@herningfolkeblad.dk Nabo til jernbaneoverkørsel handlede resolut, da ægteparret Knud og Rita Strandby fra Kollund endte i bil på togskinnerne tirsdag aften Man skal holde tungen lige i munden, når man passerer jernbaneoverkørslen ved Fastrupvej syd for Kollund. Mange bilister har gennem tiden haft forhjulene ude på skinnerne, fordi de er kommet til at dreje et sekund for tidligt, når de skulle svinge til enten højre eller venstre ad Okkelsvej, der løber parallelt lige ved siden af jernbanen. Det fortæller Keld Becher, som bor i det gamle ledvogterhus tæt på overkørsel 114, som den hedder hos BaneDanmark. Bil på banen Keld Becher sad tirsdag aften og så fjernsyn på en stille og rolig aften. Men det forandrede sig, da han ved 23.30-tiden hørte en skurrende metalisk lyd, der skar gennem luften. - Jeg var lige gået op på første sal for at se fjernsyn, da jeg hørte larm uden for huset, siger han. Fra sit vindue på første sal så han til sin forbløffelse en bil, der var kørt ind ad selve togsporet ved jernbaneoverkørslen, som dagligt passeres af hen ved 50-60 tog i begge retninger. - Jeg kunne se, at bilen hverken kunne komme frem eller tilbage. Derfor greb jeg øjeblikkeligt telefonen og ringede 112. Mens jeg talte med alarmcentralen, kom en dame farende ind og råbte, at hendes mand sad fast i bilen ude på skinnerne, beretter Keld Becher. Som beskrevet i går i Herning Folkeblad var det et ældre ægtepar, Knud og Rita Strandby fra Kollund, med Knud bag rattet, som tirsdag aften tog fejl af togsporet og Okkelsvej. Parret er dybt taknemmelig for Keld Bechers indsats, som af Rita Strandby beskrives som meget resolut. Blafrende viskestykker Meldingen fik alarmcentralen til at slå storalarm hos både politi, Falck, BaneDanmark og Herning Kommunale Beredskab. - Da jeg fik at vide, at manden sad fast, bad jeg dem om at sende en ambulance. Jeg frygtede, at der var et tog på vej. Det er en meget trafikeret strækning med tog fra både Herning og Vejle, fortæller Keld Becher. Da naboen i ledvogterhuset havde en fornemmelse af, at det næste tog ville komme fra syd, sendte han sin kone af sted langs banelegemet med to viskestykker, som hun kunne blafre med. - Det var i håb om at blive set af en lokofører, som så kunne nå at stoppe et eventuelt tog. Det var det eneste, vi kunne gøre på det tidspunkt, siger Keld Becher, der selv løb ud til den fastklemte bil på banelegemet. Firhjulstrækker Her var Knud Strandby nået ud af bilen ved egen hjælp. - Han var noget chokeret over situationen. Vi forsøgte at bakke bilen, men den sad bare urokkeligt fast, konstaterer Keld Becher, der i samme øjeblik fik øje på en yngre mand i en forbipasserende bil. Sammen stod de og funderede over, at de manglede en traktor, som kunne trække ægteparrets Mazda ud fra banelegemet. Det fik den yngre mand til at ringe til en kammerat i nærheden. Og efter få minutter ankom denne med en kæde og en firhjulstrækker, hvorefter hjælperne fik parrets bil trukket fri af togsporet og tilbage på kørebanen. - Det var på det tidspunkt, at udrykningskøretøjerne begyndte at ankomme, husker Keld Becher, som er glad for, at uheldet fik en positiv udgang uden skader på mennesker eller i øvrigt den fastklemte bil. Del på Facebook Fakta
Se også
Lind
INGEN KOMMENTARER
Indsend kommentarSENESTE LOKALE NYHEDER
SENESTE IND- OG UDLAND
Alt om din by
![]() VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner
![]() SENESTE BRUGERINDLæG
SENESTE Team Teatret
Balanceplan ![]() Cay F. Petersen Frederikke Michael Krejberg Per Nybo Nielsen mikael møller Læs mere › Lav din egen balanceplan her › There are currently 1 user and 694 guests online.
|