Finansnyt 8. februarAf Handelsbanken, redaktion@aoh.dkLæs Handelsbankens finansnyt for mandag Dagens fokus Dagen i dag er det begrænset med interessante økonomiske begi-venheder. Der vil nok være en smule interesse i dag på det tidlige februar-barometer ’Sentix’ for den økonomiske aktivitet i euroområdet baseret på tyske investorers vurdering. Indekset er steget de seneste 6 måneder, og der ventes en flad udvikling i februar. Den seneste trykkede stemning på aktiemarkederne udgør dog en risiko nedad. I løbet af ugen er der nok ingen tvivl om, at budgetproblemerne i Europa fortsat vil fylde meget i den kommende tid både hvad angår kritiske kommentar, regeringsudmeldinger og eventuelle nye tegn på uro i de pågældendes landes befolkninger. Derudover er ugens vigtigste økonomiske begivenheder detailsalg i USA og BNP-vækst i euroområdet. Kina vil dog også igen kun tiltrække opmærksomhed med opgørelserne over udlånsaktivitet og handelsbalance. Det forventes, at detailsalget i USA igen var i fremgang i januar oven på det skuffende fald i december. I januar ventes detailsalget desuden at være påvirket positivt af stigende benzinpriser, hvorfor fremgangen i salget eksklusiv benzin ventes svagere, og den underliggende trend i salget er sandsynligvis fortsat stigende, men det sker pt. så langsomt, at privatforbruget vil lade vente på sig meget længere tid end hvad der er normalt i begyndelsen af en opsvingsfase. I denne sammenhæng bliver det interessant at se University of Michigan’s opgørelse over forbrugertilliden i februar. Husholdningerne har således haft svært ved at lægge den værste pessimisme bag sig og tillidsindekset er kun steget langsomt, men nåede dog det højeste niveau i mere end et år i januar. I februar ventes forbrugertilliden imidlertid nogenlunde uændret, hvor især det seneste kraftige fald i aktiekurserne kan ligge forbrugerne på sinde og opveje den afta-gende modvind på arbejdsmarkedet. Det er sandsynligt, at BNP-væksten i euroområdet fladede ud allerede i Q4 på med et lille fald i kvartalsvæksten til 0,3% fra 0,4% i Q3. Vi har længe peget på, at væksten ville få svært ved at accelerere yderligere i Q4 efter den massive regeringsstøtte blandt andet til bilindustrien er faldet bort. Væksten vil fortsat fortrinsvist være baseret på øget industri-aktivitet. Netop derfor har de seneste svage tyske industrital sat spørgsmålstegn ved hvorvidt opsvinget kan fastholde tempoet. Højdepunkter siden sidst Der blev ikke skabt nye jobs i januar måned i USA, hvor den vigtige amerikanske beskæftigelsesrapport viste et fald på 20.000 personer. Det var naturligvis lidt skuffende set i lyset af markedets forventninger til en svag beskæftigelsesstigning, men alligevel er det svært at kalde rapporten for direkte dårlig. Revisioner bagud i tiden viste netto en stort set uændret samlet beskæftigelsesudvikling trods en stor nedrevidering i december på 65.000 personer, som altså blev modvejet af en næsten lige så stor oprevidering i november på 60.000 personer. Det mest positive i rapporten var imidlertid et fald i ledigheden fra 10,0% til 9,7%, som indikerer, at stabiliseringen på arbejdsmarkedet ser ud til at bide sig fast. Herudover så var der tale om den første stigning i beskæftigelsen i fremstillingssektoren siden januar 2007 (og største siden april 2006), og vi så også en stigning i både overarbejdstimer samt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som er vigtige pejlemærker for den fremadrettede beskæftigelse - før beskæftigelsen for alvor begynder at stige skal vi således se at den eksisterende arbejdsstyrke begynder at blive benyttet mere. I det mere pessimistiske lys, så viste den årlige benchmark-revision imidlertid, at beskæftigelsen over det seneste år har udviklet sig væsentligt mere negativt end hidtil antaget. Revisionen peger såle-des på, at niveauet for beskæftigelsen ligger tæt ved 1,4 mio. personer lavere end hvad billedet hidtil har været, og dermed også, at der i alt er forsvundet hele 8,6 mio. jobs siden recessionen begyndte i december 2007. Dette er dog historiske revisioner, som ikke siger så meget om det fremadrettede forløb. Selvom rapporten indikerer, at der indtil videre har været tale om et jobløst opsving, så er der da grobund for optimisme med hensyn til fortsat stabilisering af arbejdsmarkedet. Dog har torsdagens tal for nye ledige peget på, at bedringen på arbejdsmarkedet kan være gået lidt i stå. Grundlæggende er billedet altså, at der nok ikke er den store tvivl om, at arbejdsmarkedet i USA har stabiliseret sig, men at der altså endnu ikke er tegn på decideret job-vækst, og før vi ser det, er det svært at ændre syn på, at privatforbruget vil udvikle sig meget afdæmpet. I løbet at foråret vil vi dog se, at arbejdet med Census 2010 (folketællingen, der finder sted hvert 10. år) vil give et signifikant skub til den offentlige beskæftigelse, som dog vil være af midlertidig karakter, hvorfor tallene fremadrettet skal tolkes med lidt ekstra forsigtighed. Usikkerheden om vækstudsigterne modtog et nyt skud for boven da tysk industriproduktion skuffede med det største månedsfald siden april 2009. Der var ventet en mindre stigning. Således er fremgangen fra måned til måned klinget af siden toppen i somme-ren 2009, og det advarer om at tysk økonomi måske oplevede tæt på nulvækst i Q4, hvilket vi får tal for senere på ugen. Der var lidt fokus på weekendens G7-møde med hensyn til hvor-vidt EU kunne tænkes at fremlægge en decideret ”bail out” af Grækenland og evt. Spanien. Derfor skar investorerne i deres korte positioner op til weekenden med en positiv udvikling i aktiekurser og EUR til følge. Af mødets konklusion fremgik det imidlertid at EU har bekræftet og indholdet og betydningen af Grækenlands plan til at reducere budgetunderskuddet uden hjælp udefra. Således vendte markedsstemningen igen her til morgen. Handelsbanken Del på Facebook Fakta
Se også
Erhverv
INGEN KOMMENTARER
Indsend kommentarSENESTE LOKALE NYHEDER
SENESTE IND- OG UDLAND
Alt om din by
![]() Annoncer - kategorier
![]() VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner
![]() SENESTE BRUGERINDLæG
sportsguide Højeste FCM: Jonas Lössl 6.22 Blue Fox: Joni Myllykoski 6.49 Se flere stats i Sportsguiden › ![]() Besøgende lige nu Der er 169 online på AOH nu. ![]() AKTUELLE EMNER ![]() |