Herning-firma håber at få Rasmussen tilbage i touren
Michael Rasmussen besøgte torsdag sin nye sponsor - ægteparret Christina og Claus Hembo - på privatadressen i Herning. Efter at have samlet mod til sig kom nabobørnene forbi for at spørge efter en autograf fra den kendte og kontroversielle cykelrytter. Foto: Tony Brøchner
© Herning Folkeblad
Af Brian Kjær Andersen, bri@herningfolkeblad.dk Michael Rasmussen gæstede torsdag sin nye sponsor, Christina Design London, i Herning Som omtalt i Herning Folkeblad torsdag har Christina Design London valgt at træde til som sponsor for Michael Rasmussen, som dermed stiller op for enmands-holdet "Christina Racing" i Kjellerup-løbet. Det bliver dog ikke iklædt den sorte cykeldragt med sponsornavn på, som Herning-firmaet havde håbet, da det ikke er muligt at få de nødvendige tilladelser på plads. Det til trods er Michael Rasmussen i sprudlende humør, da han får sat sig til rette i privatadressen i Vinkelgade hos Christina og Claus Hembo, som ejer Christina Design London. - Det er dejligt, at et vigtigt firma synes, at jeg er blevet uretfærdigt behandlet og har lyst til at stå bag mig. Jeg tror, at der kan være perspektiver i det her på den lange bane, men det skal vi have diskuteret de kommende dage, siger Michael Rasmussen og uddyber: - Jeg tror på, at det kan blive starten til det, der skal til, for at kickstarte karrieren på højeste blus igen. Har trænet 100.000 km. Han fremstår i det hele taget som en optimistisk, rolig og yderst sympatisk fyr. Der er ikke bitterhed at spore over, at han p.t. står uden noget cykelhold og er på den sorte liste hos flere løbsarrangører. Michael Rasmussen forsikrer om, at han glæder sig til at køre cykelløb i Kjellerup, hvor han også deltog sidste år og følte sig utrolig godt modtaget. Samtidig lægger han ikke skjul på, at han går med forhåbninger om en snarlig afklaring med en ny arbejdsgiver. I bedste fald så han vil få mulighed for at køre Spanien Rundt (Vuelta a Espana), som starter om en måneds tid, og på længere sigt er et comeback til Tour de France topmålet. - Der er en grund til, at jeg har trænet 100.000 kilometer, siden jeg blev smidt ud af Tour de France for tre år siden. Og det er ikke ene og alene for at køre gadeløb i Kjellerup, lyder det med et skævt smil fra Michael Rasmussen. - Der er mange, der har spurgt, hvad der har fået mig til at fortsætte den hårde træning, og det er svært at sige. Det er ikke hævn, for det synes jeg er et forkert motiv, uddyber cykelrytteren. I Herning står administrerende direktør Claus Hembo klar med ubetinget støtte til Michael Rasmussen. Direktør drømmer stort Sponsoraftalen begrænser sig i første omgang til Kjellerup-løbet, men der er fælles interesse i at fortsætte samarbejdet, og Claus Hembo tillader sig at drømme stort. - Kunne det lade sig gøre, så kunne det være sindssygt fedt at stable et hold op om Michael med det formål, at han skal tilbage og vinde Tour de France, bedyrer Claus Hembo. Han er helt på det rene med, at Christina Design London ikke har kapital til at stå alene om sådan en ambition og er dermed åben for at få flere med. Samtidig vil Claus Hembo ikke stille sig i vejen, hvis Michael Rasmussen får mulighed for at skrive kontrakt med et af de eksisterende cykelhold. Del på Facebook Fakta
Se også
Herning
INGEN KOMMENTARER
Indsend kommentarSENESTE LOKALE NYHEDER
SENESTE IND- OG UDLAND
Alt om din by
![]() VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner
![]() SENESTE BRUGERINDLæG
SENESTE Team Teatret
Ditloppemarked.dk ![]() There are currently 0 users and 1920 guests online.
|