Fredag 6. marts 2009, 14.39  PRINT | SEND | Del på Facebook
 

Kissmeyer ønsker tillykke

Af Flemming Thulstrup, flethu@herningfolkeblad.dk
Dejligt at gå til weekend på besked om kæmpe ordre til Siemens, mener borgmester


- Et stort tillykke til Siemens.

Lykønskningen kommer fra borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune. Anledningen er kæmpe-ordren til Siemens fra Dong, der har bestilt 500 havvindmøller. Det er en ordre, der omsat i kroner formentlig andrager 18 milliarder kroner. Det er verdens hidtil største samlede bestilling af havvindmøller.

I medvind

Ud over lykønskningen glæder borgmesteren i Ikast-Brande sig gevaldigt over, at Siemens netop hører hjemme i hans kommune.

- Det er dejligt i disse tider, hvor så mange andre ting driller lidt, at have så stor en virksomhed, der ikke er så følsom overfor konjunkturerne. Tværtimod har den vedvarende energi medvind i disse tider, og det er der kun grund til at glæde sig over, siger Carsten Kissmeyer.

Effekt på erhvervsliv

Han håber samtidig, at den store ordre til Siemens vil få en afsmittende effekt på andre områder af erhvervslivet. Det er endnu uvist, hvornår selve produktionen af møllerne går i gang, og hvad gigant-ordren vil få af indflydelse på beskæftigelsen, men Carsten Kissmeyer, at der nu forestår en opgave for Ikast-Brande samt nabokommunerne med at sørge for at omskole ledige, så man kan efterkomme en forventet efterspørgsel af arbejdskraft fra Siemens side.

Læs mere i Herning Folkeblad lørdag

 


Del på Facebook
Fakta
 
 
Artiklen har 16 anbefalinger
 
 
Ikast/Brande

 
 
INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

AFSTEMNING
Hvilken koncert har været den største oplevelse i MCH:
 

SENESTE KOMMENTAR

 

VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner

 

 
På aoh.dk finder du også:

 
Mediehuset Herning Folkeblad - østergade 21 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk
Om AOH.dk | Presseetik | Ophavsret | Tip redaktionen | Sitemap | AOH.dk som startside | Kontakt

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid XHTML 1.0 Transitional

Ikast Avis