Lørdag 9. maj 2009, 23.44  PRINT | SEND | Del på Facebook
 

Lys- og lydmesteren slog til

Jean Michel Jarre leverede efter Herning Folkeblad og AOH.DK's anmelder en fremragende oplevelse. Foto: Henrik Ole Jensen
© Herning Folkeblad


Af Flemming Nordenhof, hof@herningfolkeblad.dk
Jean Michel Jarre World Tour i MCH Messecenter Herning


Jean Michel Jarre er helt sin egen. Han er den elektroniske gigantmusiks mester og således ikke sammenlignelig med andre. Han kan give sit publikum en oplevelse i lyd og lys, der er aldeles unik.

Og det var præcis det, han og hans tre brillante medmusikere samt en enorm stab af lyd- og lysteknikere gjorde lørdag aften i MCH Messecenter Herning.

Femstjernet oplevelse

I 2002 gennemlevede næsten 50.000 mennesker et mudderhelvede for at opleve en udendørs koncert med Jean Michel Jarre på en mark i Thy. På den baggrund kan det godt undre, at vi kun var et par tusinde tilhørere under optimale indendørs forhold i messecentrets runde Hal B.

Men det gjorde ikke oplevelsen mindre. Mesteren slog til og gav os en femstjernet oplevelse, som må have tilfredsstillet ikke de mindst mange hardcore-fans blandt publikum.

Fuld skrue

Koncerten igennem steg stemningen fra det medlevene til det kogende. Og da en dejligt udadvendt og ofte smilende Jean Michel Jarre efter halvanden times uafbrudt lyd- og lysbombardement gjorde tegn til at trække sig tilbage, var publikum på ingen måde klar til at slippe ham.

Det kom vi så heller ikke til, for mesteren og hans følge gav os en ekstra halv time for fuld skrue med blandt andet gamle kompositioner i nye klæder. Først da trak Jarre sig tilbage ved at forsvinde under et tæppe af lazerlys - spillende på en moog-synteziser. Præcis som han var dukket frem ved koncertens begyndelse.

Se de fremragende billeder fra showet - KLIK HER


Arrangement: Jean Michel Jarre "In Doors World Arena Tour"

Del på Facebook
Fakta
 
 
Artiklen har 0 anbefalinger
 
 
 
 
INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

AFSTEMNING
Hvilken koncert har været den største oplevelse i MCH:
 

SENESTE KOMMENTAR

 

VEJVISER SØGNING
Søg lokale virksomheder og privatpersoner

 

 
På aoh.dk finder du også:

 
Mediehuset Herning Folkeblad - østergade 21 - 7400 Herning - 96 263700 - hf@herningfolkeblad.dk
Om AOH.dk | Presseetik | Ophavsret | Tip redaktionen | Sitemap | AOH.dk som startside | Kontakt

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid XHTML 1.0 Transitional

Ikast Avis